18. september 2021
Facebook tjener styrtende med penge. Men oplever i højere grad et kritisk fokus fra politikere på, hvordan dets platforme bliver brugt. Her fra en protest mod, at selskabets platforme bliver brugt til at sprede misinformation om vacciner.
Facebook tjener styrtende med penge. Men oplever i højere grad et kritisk fokus fra politikere på, hvordan dets platforme bliver brugt. Her fra en protest mod, at selskabets platforme bliver brugt til at sprede misinformation om vacciner.
Foto: Eric Kayne/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Facebook spinder guld på prisstigninger på reklamer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Facebook spinder guld på prisstigninger på reklamer

SoMe-giganten Facebook har kunnet hæve prisen markant for reklamer. Det sender milliarder af dollar i kassen.

Erhverv - 28. juli 2021 kl. 22:46
Af Ritzau

Facebook har i sit finansielle andet kvartal taget næsten 50 procent mere for sine reklamer end i samme periode sidste år.

Det har øget selskabets omsætning og næsten fordoblet nettoresultatet.

Det viser selskabets regnskab for dets andet kvartal - de tre måneder, der sluttede med juni - der netop er offentliggjort.

- Vi havde et stærkt kvartal i takt med, at vi fortsætter med at hjælpe virksomheder til at vokse og mennesker med at være forbundne, skriver stifter og administrerende direktør Mark Zuckerberg i regnskabet.

Facebook, som også ejer store sociale medier og beskedplatforme som Instagram, WhatsApp og Messenger, øgede omsætningen med over 50 procent til 28,6 milliarder dollar i kvartalet.

Nettoresultatet - overskuddet når alle regninger er betalt - blev mere end fordoblet til 10,4 milliarder dollar. Omsætningen er for langt hovedparten skabt af reklameindtægter, der er så godt som den eneste indtægtskilde.

- Væksten i indtægter fra reklame var drevet af en stigning i prisen på 46 procent per reklame sammenlignet med samme periode sidste år samt en stigning på seks procent i antallet af reklamer leveret, skriver Facebook i regnskabet.

På trods af at Facebook har mindre tag i yngre mennesker, der søger mod andre platforme, steg antallet af aktive, daglige brugere på dets platforme til 1,9 milliarder i kvartalet - en stigning på syv procent sammenlignet med samme periode sidste år.

Kigger man på brugere, der er aktive mindst en gang om måneden, var tallet 2,9 milliarder i kvartalet - en tilsvarende stigning.

Alt er dog ikke fryd og gammen for Facebook, der de sidste mange år har fået kritisk politisk fokus for de informationer, der bliver spredt på dets platforme.

- Vi forventer forstærket modvind inden for målrettede reklamer i 2021 fra lovgivning og skift i platforme, specielt de seneste iOS (Apples styresystem red.) opdateringer.

- Vi fortsætter med at monitorere udviklingen inden for mulighederne for at flytte data over Atlanten og disses mulige effekt på vores europæiske forretning, skriver Facebook.

Førstnævnte handler om, at Apple har givet sine brugere langt bedre mulighed for at begrænse, hvilke data der bliver indsamlet om dem. Sidstnævnte handler om EU's kamp for at have bedre kontrol med, hvor dets borgeres data bliver gemt og behandlet.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Synes du, at kommunen er der for dig?