27. juli 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FAKTA: Sådan ventes Danmarks økonomi at vokse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FAKTA: Sådan ventes Danmarks økonomi at vokse

Nationalbanken ser nu lysere på udsigterne for dansk økonomi i år. Læs her om den nye analyse.

Erhverv - 23. juni 2021 kl. 08:46
Af Ritzau

Nationalbanken er onsdag kommet med sin kvartalsvise analyse af udsigterne for dansk økonomi.

Her skrues der gevaldigt op for optimismen omkring 2021. Læs mere her om forventningerne.

* Bruttonationalprodukt (bnp).

Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og viser, om økonomien vokser eller skrumper.

I år ventes bnp nu at vokse 3,3 procent fra coronaåret 2020. I marts ventedes en vækst på 1,4 procent.

Til sammenligning skrumpede Danmarks økonomi sidste år med 2,7 procent ifølge foreløbige tal.

Omvendt skrues der lidt ned for synet på væksten næste år, der nu ventes at blive 3,7 procent mod før 4,5 procent.

I 2023 ventes bnp at vokse 2,2 procent, hvilket også var forventningen tilbage i marts i den seneste analyse.

* Privatforbrug.

Privatforbruget er - sammen med eksporten - motoren i dansk økonomi.

Det ventes i 2021 at vokse 2,7 procent fra 2020. Her skønnes det at være faldet 2 procent.

Forventningen er mere end fordoblet fra i marts, hvor der ventedes en vækst på 1,3 procent i år.

Der er dog skruet lidt ned for forventningen til 2022, hvor privatforbruget nu ventes at vokse 6,4 procent mod tidligere 7,7 procent.

I 2023 ventes en vækst på 2,5 procent. Det var også tilfældet i marts.

* Huspriser.

Priserne på enfamiliehuse ventes i år at vokse i alt 14,2 procent fra sidste år, hvor de steg 4,5 procent.

Det er mere end i marts, hvor forventningen var prisstigninger på 9,7 procent.

I år er priserne dog allerede steget en del, så en stor del af prisstigningerne er allerede sket.

I 2022 ventes en prisstigning på 6,2 procent, og i 2023 skønnes priserne at flade ud med en vækst på 0,8 procent. Tidligere ventedes stigninger på 3 og 2,3 procent.

Udviklingen får Nationalbanken til at gentage opfordringen om et indgreb på markedet.

Kilder: Nationalbanken.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?