6. april 2020
Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, og Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, er begge glade for den skitse, der er til overenskomster på det private arbejdsmarked. (Arkivfoto)
Jacob Holbraad, administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, og Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, er begge glade for den skitse, der er til overenskomster på det private arbejdsmarked. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Enighed om overenskomster på det private arbejdsmarked

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enighed om overenskomster på det private arbejdsmarked

Forligsmanden har fremsat mæglingsskitse, som arbejdsgivere og fagbevægelsen er enige om.

Erhverv - 21. marts 2020 kl. 10:14
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) er enige om overenskomster for over 600.000 ansatte på det private arbejdsmarked.

Det oplyser begge parter i pressemeddelelser.

Parterne er enige om den mæglingsskitse, som er blevet præsenteret lørdag i Forligsinstitutionen.

Ifølge FH er der udsigt til pæne lønstigninger, større valgfrihed samt bedre muligheder for forældreorlov.

- Jeg synes, vi har nået et meget fint resultat, siger FH's formand, Lizette Risgaard, i en pressemeddelelse.

Administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad, siger:

- Danmark står i en svær situation med udbredelsen af coronavirus. Derfor har det været vigtigt at lave en aftale, så både virksomheder og medarbejdere oplever så lidt usikkerhed og uforudsigelighed som muligt.

- Virksomhederne har særligt nu brug for at kunne planlægge og prioritere.

Forhandlingerne har stået på, selv om coronaudbruddet har sat det meste af Danmark i stå. En vigtig beslutning, understreger Risgaard.

- Det var den eneste rigtige beslutning at fortsætte forhandlingerne, da det var afgørende, at vi holdt fast i de forlig, der allerede var indgået, inden corona situationen udviklede sig.

- Disse forlig var nemlig et rigtigt godt afsæt for de efterfølgende aftaler", siger Risgaard.

Mæglingsskitsen indeholder overenskomster, hvor parterne på de enkelte områder er blevet enige om at forny overenskomsten. Det gælder cirka 93 procent af de ansatte.

For de resterende syv procent, hvor man ikke har kunnet blive enige, fastlægger mæglingsskitsen vilkårene for dem.

Skitsen til overenskomsterne skal nu til urafstemning blandt medlemmerne. De skal til afstemning frem til 16. april.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten