17. september 2021
Det ser legende let ud, når Thomas Kongshøj giver fuld gas og kører på baghjulet henover den løse tørvejord, der dækker det meste af Feddet. Foto: Kenneth Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Det ser legende let ud, når Thomas Kongshøj giver fuld gas og kører på baghjulet henover den løse tørvejord, der dækker det meste af Feddet. Foto: Kenneth Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: En eksklusiv oplevelse uden lyd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

En eksklusiv oplevelse uden lyd
Erhverv - 09. september 2021 kl. 12:30
Af Nikolaj Rasch Skou

Knæbeskyttere, beskyttelsesbrynje og halskraven skal på først, og da brillerne er sat på hjelmen, får vi maskinerne.

Nogle har kørt på motorcykel hele livet, andre er helt grønne, men alle skal på træningsbanen, indtil Thomas Kongshøj ved, at balancen og kontrollen er der.

- Vi starter ud i 1. gear, hvor der er meget motorbremse. Når I har overvundet de første udfordringer, så bygger vi det langsomt op. Alle skal have en god og sikker køretur, siger han, da vi endelig er klar til at udforske den 650 hektar store halvø, Feddet, imellem Præstø Fjord og Faxe Bugt, hvor Thomas Kongshøj driver sin el-offroad- og coachingvirksomhed.

Jeg drejer nøglen, venter et øjeblik, trykker start, vrider let på gashåndtaget og trykker benene hårdt ind imod maskinen. Så ruller vi, næsten lydløst, hen ad et smalt og snoet skovspor.

Adrenalinkick

Da vi kommer ud på et åbent, lyngdækket landskab med det blå hav i baggrunden, sættes maskinen op i 2. gear, og dem, der vil, får efter tur mulighed for at fyre den elektriske motorcykel helt af ud til en pæl og tilbage igen. Det giver et fantastisk adrenalinsus.

Farten er høj, det støver fra dem foran, og vi kører stående for at kunne fjedre i benene. Jeg føler mig i pagt med maskinen og naturen.

- Nu skal vi igennem et område, hvor bevoksningen gør, at I kun kan se få meter frem. Så vi kører med god afstand, og det er vigtigt, hvilke beslutninger I tager. Kig frem. Hvis I fokuserer på en sten, så rammer I den højst sandsynligt, lyder formaningen fra vores instruktør.

Vi kører ind i en tæt skov med bregner, som gør det umuligt at se huller, sten og træstubbe, og en kører vælter, men er hurtigt på hjulene igen.

Da vi kommer til »pukkelpisten«, slipper Thomas Kongshøj os løs en ad gangen på den særligt hullede rundstrækning med hop.

Thomas Kongshøj er tidobbelt danmarksmester i offroaddisciplinen enduro, og et 15 år langt samarbejde med Feddets ejer, baron Ivan Reedtz-Thott, har ført til, at Thomas Kongshøj nu har købt og overtaget forretningen med de elektriske motorcykler, der er verdens største af sin art.

Var god til salg

Thomas Kongshøj er uddannet tømrer, men hans mester fandt hurtigt ud af, at det var salg og kommunikation, der var Thomas Kongshøjs store styrke.

Han har taget en coachuddannelse hos Sofia Manning, og han kan med det samme øjne alfahanen, den nervøse og den introverte og bruge det på sine kurser for virksomheder.

- Alle skal mødes, hvor de er, og så skal de bringes ud af deres comfortzone. Det er sådan, man udvikler sig mest. Min primære forretning er teambuilding for små og store firmaer. Jeg har 11 ansatte, og vi kører el-cross på hold med op til 14 deltagere, men vi kan faktisk være 600 kursister i alt, når vi har gang i alle vores aktiviteter, fortæller Thomas Kongshøj.

Dartspil, sømslagning, øksekast, minigolf og blindecross, hvor du kører med bind for øjnene på motorcyklen, imens dine kollegaer guider dig, er nogle af mulighederne.

Der er også komplicerede Lego-byggerier, hvor den, der har tegningen, er i et aflåst rum med radiokontakt til dem, der bygger.

- Og så kan man gå en tur ned til fugletårnet for at få en god snak med en kollega, som man ellers aldrig taler med, siger han.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Synes du, at kommunen er der for dig?