15. november 2018
EU-Kommissionen skriver i en pressemeddelelse, at man har bedt det europæiske banktilsyn, EBA, om at undersøge Finanstilsynets ageren i sagen om Danske Bank. (Arkiv)
EU-Kommissionen skriver i en pressemeddelelse, at man har bedt det europæiske banktilsyn, EBA, om at undersøge Finanstilsynets ageren i sagen om Danske Bank. (Arkiv)
Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: EU vil have gransket Finanstilsynet efter Danske Bank-hvidvask

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

EU vil have gransket Finanstilsynet efter Danske Bank-hvidvask

Det europæiske banktilsyn skal granske Finanstilsynet efter Danske Banks hvidvask i Estland.

Erhverv - 08. november 2018 kl. 13:36
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

EU-Kommisionen har bedt det europæiske finanstilsyn (EBA) om at undersøge Danmark, Letland og Estland for mulige fejl i forbindelse med Danske Banks hvidvaskskandale.

Det skriver Financial Times, der citerer en pressemeddelelse fra kommissionen.

Ifølge avisen er det første gang, at EU-Kommissionen bruger sin magt til at få det europæiske finanstilsyn til at undersøge mulige brud på europæiske love.

- For at beskytte europæernes sikkerhed og sikre et pålideligt finansielt system må alle medlemslande overholde EU's antihvidvasklovgivning fuldt ud.

- Vi fortsætter med at være årvågne og er parat til at handle, så ethvert brud på loven bliver lukket, og en bedre overvågningspraksis sikrer, at det ikke sker igen, citerer Financial Times EU-Kommissionens vicepræsident Frans Timmermans for at sige.

Ifølge en artikel fra september fra mediet Politico, der er specialiseret i EU-forhold, skal EBA undersøge, hvordan finanstilsynene i de tre lande undgik at opdage, at et fircifret milliardbeløb i kroner ukontrolleret kunne passere igennem Danske Banks estiske filial.

Det fremgik at et internt brev fra kommissionen til EBA, som Politico havde fået i hænde.

- Kommissionen beder EBA om at bruge alle sine muligheder for at undersøge dette mulige brud på - eller manglende implementeringer af - EU-lov hos både danske og estiske tilsynsmyndigheder, stod der ifølge Politico i brevet fra kommissionen til EBA.

24. september fortalte Finanstilsynet da også, at man var varslet om, at EBA ville sende en "formel henvendelse" om Finanstilsynets "varetagelse af hvidvasktilsyn".

- Finanstilsynet er naturligvis parat til at samarbejde fuldt ud med EBA såvel som med andre europæiske institutioner om denne sag og redegøre for vores arbejde i relation til hvidvasktilsynet, skrev direktør Jesper Berg i en kommentar på det tidspunkt.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten