4. marts 2021
Chefen for den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, forhøjede i december et stort opkøbsprogram for obligationer, som skal holde aktiviteten oppe i Europas økonomi. (Arkivfoto)
Chefen for den Europæiske Centralbank, Christine Lagarde, forhøjede i december et stort opkøbsprogram for obligationer, som skal holde aktiviteten oppe i Europas økonomi. (Arkivfoto)
Foto: Francois Lenoir/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: ECB fastholder massiv hjælpepakke til Europas økonomi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

ECB fastholder massiv hjælpepakke til Europas økonomi

Den Europæiske Centralbank fastholder stort opkøbsprogram og rekordlav rente.

Erhverv - 21. januar 2021 kl. 13:49
Af Ritzau

Den Europæiske Centralbank (ECB) fortsætter med sin nuværende pengepolitik, som omfatter rekordlav rente og et kæmpestort opkøbsprogram af obligationer.

Det oplyser banken i forlængelse af sit rentemøde torsdag.

Blandt økonomer var der ikke ventet nogen justeringer fra centralbanken i forbindelse med mødet.

Det skyldes, at ECB så sent som i december forhøjede en stor hjælpepakke, der skal sparke gang i økonomien efter coronakrisen.

Banken forhøjede et opkøbsprogram af obligationer med 3720 milliarder kroner og forlængede det frem til marts 2022.

Det har en værdi af 13.760 milliarder kroner. Det er en størrelse svarende til omtrent fem gange Danmarks årlige bruttonationalprodukt, bnp.

De milliardstore opkøb af obligationer virker på økonomien ved, at det presser renterne ned. Det skal tilskynde bankerne til at låne flere penge ud, hvilket igen sikrer flere og billigere lån for virksomheder og forbrugere.

Det kan for eksempel ske ved, at ECB køber statsobligationer fra banker, der dermed får penge i hånden, som kan lånes ud.

Renten i ECB er fortsat på minus 0,50 procent efter torsdagens rentemøde, hvilket er rekordlavt.

ECB's nuværende pengepolitik kan for mange boligejere opleves ved, at renterne på boliglån er rekordlave.

Til gengæld betyder renteniveauet, at man får ingen eller har negativ rente på sin opsparing i banken.

ECB er centralbank for landene i eurozonen, men ikke for Danmark.Men da Danmark har fastkurspolitik for kronen i forhold til euroen, er Nationalbanken nødt til at lægge sig tæt op ad ECB's rente.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?