26. juli 2021
Billede
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Du er omgivet af iver, glæde og passion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Du er omgivet af iver, glæde og passion

Den nye bestyrelsesuddannelse »DTU Board Education« har gjort Michael Helweg til investor.

Erhverv - 21. juni 2021 kl. 16:19
Af Marianne Due

Michael Helweg arbejder med analyser indenfor den maritime industri. Forud er gået en lang karriere hos Mærsk, GN og med udstationeringer i Afrika og i efteråret begyndte han på den nye bestyrelsesuddannelse hos DTU, »DTU Board Education«.

arrow Læs også: Et boost til motivering

- Jeg var nysgerrig efter at lære noget nyt og faldt for denne uddannelSe, fordi den har hovedfokus på startup og scaleup. Jeg sidder selv i en scaleup-virksomhed og ville gerne have noget teori på, hvordan man får en virksomhed bragt frem til næste niveau, fortæller Michael Helweg om sine overvejelser i forhold til at videreuddanne sig. Han havde kigget sig lidt omkring efter kurser og MBA-forløb hos andre udbydere, men det, der appelerede ved denne nye uddannelse var kombinationen af praktisk erfaring, learning by doing og muligheden for at blive matchet med DTU-studerende, der havde gode ideer til produkter eller løsninger, som måske kan blive til en virksomhed.

- Det har været rigtig godt, vildt lærerig og inspirerende. Vi har både haft teori og mødt nogle tunge profiler fra erhvervslivet, nogle succesfulde og nogle gange mindre succesfulde foundere fra startup-virksomheder, som har fortalt om deres rejse og hvordan de arbejder sammen med deres bestyrelse, fortæller Michael Helweg.

Han forklarer, at der er stor forskel på at være bestyrelsesmedlem i en startup-virksomhed i forhold til en etableret virksomhed.

- I en startup er det meget mere hands-on. De studerende har for eksempel ikke så meget ballast og erfaring, og der kan du som bestyrelsesmedlem træde ind og hjælpe. Du har ofte også et bredere netværk, som kan åbne døre til de første livsvigtige kontrakter, så som bestyrelsesmedlem handler opgaven nok om 20 procent ledelse og 80 procent problemløsning, siger Michael Helweg.

Blev selv investor

Efter de fem måneders uddannelse er Michael Helweg selv sprunget ud som businessangel og investor i virksomheden »Jamii.one«, som arbejder med at udvikle en app, der kan holde styr på fattige kvinders opsparing i små lokale samfund i Afrika. Når kvindernes opsparing kan dokumenteres, så er det lettere for dem at få et lån, der kan udvikle deres forretninger. App'en tager udgangspunkt i at digitalisere pengestrømmene i lokalsamfund, hvor pengene ellers administreres og opbevares fysisk i en kiste med låg, fortæller Michael Helweg.

- Det er fedt at være omgivet af folk, der virkelig er drevet af passion, iver og glæde, siger han om opgaverne i startup-virksomheden.

Nyt udsyn og indsigt

Den nye uddannelse har også givet Michael Helweg en bredere indsigt i investeringsmiljøerme og det finansielle økosystem med venture-kapital og fonde, som er med til at skubbe iværksætter-virksomheder videre mod deres mål, ligesom uddannelsen også får en til at kigge indad, foklarer han.

- Du giver rigtig god indsigt i, hvad der foregår udenfor din egen brancheboble, og er også en øjenåbner i forhold til, at du som bestyrelsesmedlem skal være klar over, hvor dine komptencer er med til at skabe værdi. Når mulighederne for at coache og vejlede er udtømt, så er det tid at komme videre, siger han.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Glæder du dig til, at Tour de France kommer til Danmark i 2022