21. oktober 2019
Den nye udstyking Fjorddraget i udkanten af Holbæk som den tager sig ud fra en drone. Foto: Peder Stokholm, PS Droneservice
gallery icon

Se billedserie

Den nye udstyking Fjorddraget i udkanten af Holbæk som den tager sig ud fra en drone. Foto: Peder Stokholm, PS Droneservice
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Droneeventyret er kun lige begyndt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Droneeventyret er kun lige begyndt
Erhverv - 13. juni 2019 kl. 06:32
Af Morten D. Christensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Peder Stokholms arbejdsplads fylder ikke meget mere end ham selv, og samtidig er den ubegrænset stor.

Det er kun få måneder siden, at han startede sit eget firma, PS Droneservice, med adresse i Jyderup mellem Holbæk og Kalundborg, men da han, som firmanavnet indikerer, arbejder med droner, er der i princippet ingen grænser for, hvor han kan arbejde.

- Jeg skal kunne parkere min bil og ellers kræver det ikke mere plads end mig selv, siger Peder Stokholm, da ErhvervSjælland møder ham i en af Holbæks nyeste parcelhusudstykninger, Fjorddraget.

Her skal Peder Stokholm med en af sine droner fotografere et hus under opførelse. Det er helt normalt, at eksempelvis byggefirmaer ønsker at få fotodokumenteret byggeprocessen, og det er én blandt mange opgaver, PS Droneservice kan udføre.

Han tager en mindre drone med indbygget kamera frem fra den lille bils bagagerum, hvor der også ligger en større hard case. Den indeholder en noget større drone, som dog ikke skal i luften i dag.

- Karakteren af opgaven afgør, hvilken type drone, der er brug for. Og hvor lang tid den skal kunne holde sig i luften. Man skal tænke på en drone som et stykke værktøj, som man så eksempelvis kan sætte et kamera på, siger Peder Stokholm.

Han udfører en del inspektionsopgaver. Det kan både være for husejeren og for ejendomsselskabet, der skal have set en hel boligblok efter.

- Det kan være inspektion af løse teglsten, tagrender, skorstensinddækninger og facader. Den helt klare fordel ved droner er, at du ikke behøver en lift eller et stillads og måske efterfølgende retablering af græsplæner for at komme op i højden. Og dermed kan jeg også gøre det til en anden pris, og det ser man selvfølgelig på hos for eksempel ejendomsselskaberne, forklarer Peder Stokholm.

Læs mere i Erhverv Sjælland

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten