24. oktober 2021
Hos BEC Financial Technologies i Roskilde forventer man, at medarbejderne i fremtiden vil arbejde 30 procent af tiden hjemmefra. Foto: Elmer Madsen
Hos BEC Financial Technologies i Roskilde forventer man, at medarbejderne i fremtiden vil arbejde 30 procent af tiden hjemmefra. Foto: Elmer Madsen
Foto: Elmer Madsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Disse firmaer går forrest og indfører hjemmearbejde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Disse firmaer går forrest og indfører hjemmearbejde
Erhverv - 27. september 2021 kl. 06:34

Hos BEC Financial Technologies, der har hovedsæde i Roskilde, lanceredes 1. september et nyt koncept for hjemmearbejde. Det er nu muligt at arbejde hjemmefra, hvis man ønsker det. BEC forventer, at medarbejderne vil arbejde hjemmefra 30 procent af tiden.

Hos TDC Net, der blandt andet står for udrulning af fibernet, har de ansattes begejstring for at arbejde hjemmefra været så stor, at firmaet nu giver dem mulighed for at arbejde hjemmefra alle ugens fem arbejdsdage.

Hos Danske Bank har man opsagt et lejemål på 55.000 kvadratmeter i København. Det svarer til en fjerdel af de lokaler, banken lejer i hovedstaden.

I banken forventes det, at medarbejderne fremover i gennemsnit vil arbejde hjemmefra to dage om ugen.

Banken har i øvrigt besluttet at yde en økonomisk engangssum til hver hjemmearbejdende ansat på 8000 kr., som de kan bruge til at indrette et fornuftigt hjemmekontor.

Hos forsikringsselskabet Codan har man valgt at sælge firmaets hoveddomicil »Codanhus« og flytte i mindre lokaler. De ny lokaler ombygges, så de passer til en hverdag med færre kontorpladser og mulighed for i stedet at arbejde på tværs i teams og holde workshops. Codan regner med, at halvdelen af firmaets godt 1000 medarbejdere fremover vil arbejde hjemmefra.

Kloge virksomheder

En blanding af at arbejde hjemmefra og møde ind på kontoret. Det vil på lang sigt være den bedste løsning for de fleste virksomheder.

Det mener Karen Tobiasen, der er tidligere HR-chef i Nordea og i dag selvstændig rådgiver i forretningsforandring i firmaet BreathingBusiness. Til finans.dk siger hun:

- Jeg tror, at hybriden er den, der kommer til at overleve. Den tager det bedste af begge dimensioner. Du får både det sociale, kreative og innovative, og du får roen de par dage, hvor du ikke skal køre ind på arbejde.

Karen Tobiasen advarer virksomheder mod at søge tilbage til den arbejdsmodel, der var før coronakrisen.

Gør man det, kan medarbejderne let opfatte det som manglende tillid fra ledelsens side. Og konsekvensen kan være, at de søger job andre steder, mener hun.

Tal fra Danmarks Statistik viser ifølge Finans, at knap 500.000 privatansatte danskere arbejdede hjemmefra under covid-19- pandemien, hvilket er syv gange flere end normalt.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?