22. juli 2019
Købmand Jesper Hansen, Rema 1000 i Sorø, sorterer de grøntsager fra, som er blevet bløde eller dårlige.
gallery icon

Se billedserie

Købmand Jesper Hansen, Rema 1000 i Sorø, sorterer de grøntsager fra, som er blevet bløde eller dårlige.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Det lokale supermarked er med i kampen mod madspild

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det lokale supermarked er med i kampen mod madspild
Erhverv - 28. februar 2019 kl. 05:47
Af Ulla Grundtvig Brask
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hver dag mellem klokken 9.30 og 10 kommer der en eller to personer til Rema 1000 i Sorø og afhenter kasserede grøntsager og frugt.

Det er repræsentanter fra »Sorø Mums«, som efter aftale med købmand Jesper Hansen kommer og henter varerne. De bliver kørt til et nedlagt butikslokale på Holbækvej 12 A i Sorø, hvor i alt 50 frivillige på skift sørger for uddelingen af overskudsvarerne.

At de kasserede varer fra Rema 1000 går til »Sorø Mums« glæder købmanden, for det er helt i tråd med butikkens øvrige fokus på mindre madspild og bæredygtighed generelt.

- Vi vil gerne være med til at hjælpe borgerne den grønne vej generelt, og vi vil også gerne være med til at støtte eksempelvis enlige eller udsatte familier, der måske ikke har så mange penge til mad i det daglige. Jeg ser samarbejdet som win-win for alle parter, siger Jesper Hansen, købmand i Rema 1000 på Elmebjergvej i Pedersborg lige uden for Sorø.

De fleste af ugens dage er det ham selv, der om morgenen har fingrene i det clementin-net, hvor en enkelt er blevet dårlig.

- Vi har ikke tid til at åbne nettet og sortere de gode clementiner fra de dårlige for at sælge de gode enkeltvis i butikken. Så madspildsgruppen får hele nettet, og de sorterer så, inden det bliver givet væk som overskudsvare, forklarer Jesper Hansen. Det samme gør sig gældende med poser med gulerødder. Hvis to gulerødder er blevet slatne, ryger hele posen til »Sorø Mums«.

Til gengæld forærer Rema 1000 i Sorø ikke kødvarer til madspildsgruppen. Det handler om fødevaresikkerhed.

- Man kan se på en peberfrugt, om den skal smides helt ud, eller om den kan gives til »Sorø Mums«. Sådan er det ikke altid med kød og fisk, og vi vil ikke risikere, at nogle bliver syge af noget, vi har givet væk, siger købmanden.

Læs mere i ErhvervsAvisen Sjælland

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten