17. april 2021
- Bæredygtighed er ikke kun noget for økoflippere i sandaler, Vores produkt er et vigtigt produkt, når vi taler om grønne løsninger, og når man skal sælge produkter og drive en virksomhed, så er det vigtigt, at forretningen giver mening, siger direktør Erik Boyter fra Windowmaster. Foto: PressConnect
- Bæredygtighed er ikke kun noget for økoflippere i sandaler, Vores produkt er et vigtigt produkt, når vi taler om grønne løsninger, og når man skal sælge produkter og drive en virksomhed, så er det vigtigt, at forretningen giver mening, siger direktør Erik Boyter fra Windowmaster. Foto: PressConnect
Foto: Photo PressConnect
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den grønne dagsorden skal trække væksten hos Windowmaster

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den grønne dagsorden skal trække væksten hos Windowmaster
Erhverv - 25. februar 2021 kl. 14:15

Af
Marianne Due

Frisk luft. Vi kender alle fornemmelsen, når et vindue åbnes og den friske luft strømmer ind i et lidt for varmt møde- eller klasselokale, men den udskiftning af luft behøver ikke at ske ved, at du går hen og åbner et vindue eller at klimaanlægget står og summer. Luften indenfor kan udskiftes automatisk med luften udenfor, og teknikken bag vil virksomheden Windowmaster i Vedbæk nu udbrede til hele verden.

- Vi laver ikke selve vinduerne men hardware og software, sensorer, motorer og systemer til vinduer og ovenlys, så vi er en cleentech-virksomhed, for det her handler ikke bare om at kunne åbne og lukke nogle vinduer, understreger direktør Erik Boyter.

- Det er en niche og vi er blandt de tre bedste i verden til det her, siger han.

Naturen som inspiration
Når man ankommer til virksomhedens hovedsæde i Vedbæk, så informerer logoet om, at her arbejdes med »Fresh air - Fresh people«. Bygningen huser både den danske salgsafdeling, Windowmaster, og hovedkontoret, Windowmaster International. Man melder selv sin ankomst via en skærm ved døren og i ventetiden kan man se nærmere på Windowmasters forskellige løsninger, der er udstillet i showroomet eller som præsenteres via levende billeder på skærme.

- Lagde du mærke til, at farverne matcher designet på hjemmesiden, spørger Erik Boyter.

Farverne i receptionen er holdt i støvede grønne nuancer, tydeligvis inspireret af naturen, så markedsføringen er gennemtænkt ned i de mindste detaljer, for hos Windowmaster er produktet: »naturlig ventilation«.

Styres af fysikkens love
Når en bygning er indrettet med naturlig i stedet for mekaniske ventilations- eller indeklimaanlæg, så udnytter man de fysiske love i de forskelle, der er er i luftens temperatur- og trykforskelle indenfor og udenfor. Når varm luft stiger til vejrs i en bygning og lukkes ud, så kan ny, frisk luft strømme ind nedefra.

Sensorer, motorer og systemerne fra Windowmaster spiller sammen, så luften skiftes ud, når der er brug for det. For eksempel i mødelokalet hvor interviewet foregår.

- Sensorerne holder for eksempel øje med CO2-niveauet. Du kan ikke mærke, når det ændrer sig, men hvis det bliver for højt, så bliver du træt. Her udskiftes en del af luften hele tiden, fortæller Erik Boyter.

En privat investering
Han bor i Vedbæk med sin familie men kommer fra Aarhus, hvor han frem til 2008 var direktør i familievirksomheden Pressalit. En karriere, der både har været international og har givet et solidt kendskab til byggematerialer. Efter et par år som professionelt bestyrelsesmedlem og partner i kapitalfondselskabet Odin Equity Partners, købte Erik Boyter i 2015 Windowmaster ud af VKR-holding (Velux), som en privat investering for et tociftret millionbeløb. Siden er virksomheden blevet strømlinet og moderniseret, og strategien er at vokse blandt andet via opkøb af andre virksomheder.

- Vi har rebrandet os selv og har nu fokus på kernevirksomheden, som handler om produktsalg og at udvikle de digitale løsninger, som der er behov for indenfor det digitale byggeri. Windowmaster er et kendt brand blandt arkitekter og ingeniører, og det er godt, fordi det er dem, der skal foreslå vores løsninger, men nu har vi også fremtidssikret virksomheden, siger Erik Boyter.

Et vigtigt produkt
I dag har Windowmaster salgskontorer i Tyskland, Schweiz, Norge, England og USA samt en fabrik i Tyskland, og der er store forventninger til, hvad megatrenden bæredygtighed kan gøre for den nordsjællandske virksomhed.

- Bæredygtighed er ikke kun noget for økoflippere i sandaler, Vores produkt er et vigtigt produkt, når vi taler om grønne løsninger, og når man skal sælge produkter og drive en virksomhed, så er det vigtigt, at forretningen giver mening, siger han.

Et stort potentiale
Windowmaster er selv gået foran ved at renovere sit hovedkontor i stedet for at bygge nyt, det er selvfølgelig indrettet med naturlig ventilation og der er rigeligt plads til at vokse, fortæller direktøren, som har et mål om at vækste virksomheden med 5-10 procent i organisk vækst fra og med 2022. Danmark er også et godt udgangspunkt, når der tales om grønne løsninger, og da EU i efteråret lancerede sin renoveringsbølgestrategi med fokus på grønne løsninger, så ser Erik Boyter et stort potentiale for Windowmaster.

Foreslår højere afgifter
- 40 procent af al CO2-udledning kommer fra bygninger, når de udvikles, og når der transporteres materialer frem til byggepladser, mens 20 procent kommer fra driften af bygninger, så vi mener, at den grønne dagsorden skal være langt mere ambitiøs end hidtil. Der skal stilles flere krav til byggeriet, hvis det samlede CO2-aftryk skal ned. Du havde nok ikke troet, at du skulle høre dette fra en erhvervsmand, men jeg har ikke noget imod højere afgifter på CO2, for det er det eneste, der flytter noget i forhold til at påvirke forbruget, siger Erik Boyter.

- Vi skal være ambitiøse, for både mennesker og virksomheder skal ændre vaner, siger han.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?