19. oktober 2019
Ifølge Danmarks Statistik faldt industriproduktion 1,1 procent. Over de seneste tre måneder er faldet på 1,6 procent. (Arkivfoto)
Ifølge Danmarks Statistik faldt industriproduktion 1,1 procent. Over de seneste tre måneder er faldet på 1,6 procent. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Den danske industri er blevet ramt af influenza

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den danske industri er blevet ramt af influenza

De seneste tre måneder er industriens produktion faldet med 1,6 procent. Økonomer ser tegn på afmatning.

Erhverv - 07. oktober 2019 kl. 08:33
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den danske industri havde faldende produktion i august.

Det kan ifølge økonomer være et tegn på, at den økonomiske afmatning, som mange lande har været ramt af gennem adskillige måneder, nu også mærkes i Danmark.

Ifølge Danmarks Statistik faldt industriproduktion 1,1 procent. Over de seneste tre måneder er faldet på 1,6 procent.

- Dermed ses en mulig indikation på, at den afmatning, som er set i den europæiske industri siden starten af 2018, nu også påvirker produktionen i Danmark, skriver Danmarks Statistik.

Tallet bliver fulgt tæt af økonomer, fordi det kan give en indikation af temperaturen i dansk økonomi

Hos Arbejdernes Landsbank peger økonom Anders Christian Overvad på, at særligt tysk økonomi har vist tegn på svaghed på det seneste.

- Det giver anledning til panderynker. Den vækstafmatning, vi har set i Europa, har nu ramt Danmark.

- Den tyske økonomi ser ud til at være ramt af recession. Det er vores største handelspartner. Når den stopper op, så vil blive ramt som en lille, åben økonomi, siger Anders Christian Overvad.

Hos Danske Bank kalder cheføkonom Las Olsen det forventeligt, at dansk økonomi nu også bliver ramt.

- Det skulle være mærkeligt, om Danmark i længden kunne stå uden for den globale afmatning, vi har set i industrien, og som blandt andet hænger sammen med handelskrigen mellem USA og Kina.

Han spår, at det kan betyde, at flere vil miste sit job gående fremad.

Hos interesseorganisationen Dansk Industri (DI) giver tallene anledning til panderynker. DI repræsenterer cirka 11.000 virksomheder i Danmark.

- Den influenzaepidemi, der har ramt økonomierne i landene omkring os, viser sig dermed gradvis mere i industrivirksomhederne herhjemme.

- Det er bekymrende for væksten i dansk økonomi, siger cheføkonom Morten Granzau i en kommentar.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten