15. november 2019
Hvis seniorerne skal tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, skal det ske på fleksible vilkår. De ældre vil nemlig have tid til andet end at arbejde. Foto: Vincent Byakika
gallery icon

Se billedserie

Hvis seniorerne skal tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet, skal det ske på fleksible vilkår. De ældre vil nemlig have tid til andet end at arbejde. Foto: Vincent Byakika
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De grå hår breder sig på arbejdspladserne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De grå hår breder sig på arbejdspladserne
Erhverv - 17. oktober 2019 kl. 06:48
Af Anders Spanggaard
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Vi tilbringer en stadig større del af vores liv på arbejdsmarkedet, og vores arbejde og tilknytning til arbejdsmarkedet er vigtig for os - både for vores identitet og økonomi, viser Ældre Sagens Fremtidsstudie.

Ifølge Fremtidsstudiet forventede de 50-54-årige og 60-64-årige i 2010 at holde op med at arbejde som 63-årige. Fem år senere i 2015 forventede de først at forlade arbejdsmarkedet som 65-årige, og siden kan den forventede alder for farvel til arbejdet sagtens have fået endnu et nøk opad.

- Allerede nu arbejder mange seniorer videre efter pensionsalderen. De seneste 10 år er der kommet mange flere i arbejdsstyrken, der er i folkepensionsalderen. Ifølge de seneste tal fra Danmarks Statistik drejer det sig om 132.000 personer. Det er 50.000 flere end i 2008, oplyser Anna Debel, konsulent i Ældre Sagen.

Konsulenthuset Hartmanns arbejder meget med rekruttering og beskæftigelse, og her nikker administerende direktør Anne-Mette Ravn genkendende til, at mange ældre gerne vil bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet. Hun mener, at det langt hen ad vejen handler om, at ældre gerne vil opleve, at de fortsat bidrager til samfundet.

- Jeg tror, at vi vil se en mere nuanceret 3. alder, hvor man arbejder på andre måder. Måske kun 2-3 dage om ugen og med andre opgaver end dengang, man var på fuld tid. Vi vil komme til at se meget mere konsulent- og freelance arbejde, og måske har man 10 ugers sommerferie og andre perioder, hvor man arbejder fuld tid, lyder det fra Anne-Mette Ravn.

Lysten og helbredet

Lysten til at stoppe med at arbejde og svigtende helbred er de to primære årsager til, at folk stopper med at arbejde. Og det ser ud til, at flere får mulighed for at arbejde videre, indtil lysten til at stoppe melder sig. I 2010 stoppede 32 procent, fordi de havde lyst, i 2015 var det steget til 42 procent. Både i 2010 og 2015 stoppede hver tredje med at arbejde på grund af helbredet, ifølge Ældre Sagens Fremtidsstudie.

- At flere arbejder længere hænger blandt andet sammen med, at vi nu ser flere ældre på arbejdsmarkedet med længere uddannelser og bedre helbred. Med længere uddannelser følger blandt andet større indflydelse på sit job. Det er med til, at flere har lyst til at arbejde længere, og det bedre helbred gør, at flere også kan arbejde længere, siger Anna Debel fra Ældre Sagen.

Bud efter de ældre

Der er bud efter de ældre på arbejdsmarkedet. Både arbejdsgiverne og politikerne efterspørger, at seniorerne tager et ekstra nap på jobbet.

Men Anna Debel gør opmærksom på, at arbejdsmarkedet skal være indrettet til det, hvis den drøm skal gå i opfyldelse.

- Noget af det første, der skal tages fat på, er at forbedre arbejdsmiljøet. Mange stopper med at arbejde på grund af problemer med helbredet, selv om de egentlig gerne vil fortsætte på jobbet. Selv om det er blevet bedre end tidligere, er det stadig alt for mange, som må stoppe på grund af problemer med helbredet, fortæller Anna Debel.

Anne-Mette Ravn fra Hartmanns peger på fleksibilitet som en vigtig del af det, der kan være med til at få de ældre til at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet.

- Jeg tror, at vi kommer til at se to tendenser: Vi sammensætter arbejdslivet mere individuelt, så det passer til vores livsfaser. Eksempelvis vil mange gerne arbejde mindre, mens de har små børn. Og om ikke så længe kommer vi til at se, at det er slut med de snævre kasser på arbejdsmarkedet. Nogle vil måske arbejde for én arbejdsgiver et par dage om ugen, og for en anden arbejdsgiver et par dage om ugen. Virksomhederne får jo også brug for at sammensætte arbejdsstyrken mere og mere fleksibelt, så de løsere rammer kommer begge parter til gavn, mener Anne-Mette Ravn.

Hun tilføjer, at et fleksibelt arbejdsliv for langt de fleste er vigtigere end økonomi. Det samme er muligheden for at have et meningsfuldt arbejde.

- Jeg har en ældre medarbejder, som sagde op. Jeg troede, at det var pensionen, som lokkede, men det var ikke tilfældet. Hun var derimod utilfreds med nogle ting i forhold til arbejdets indhold, fordi hun syntes, at det gjorde hendes arbejde mindre meningsfuldt. Vi efterkom hendes ønske om at få ændret nogle ting, så hun er fortsat ansat hos os og er glad for det.

Lige behandling

Anna Debel, konsulent i Ældre Sagen, peger på, at det er vigtigt at indkalde seniorer til jobsamtaler og ansætte dem på lige fod med andre. Hun gør i den forbindelse opmærksom på, at det er blevet lettere for de ældre at beholde deres job, men hvis de først mister det, er det vanskeligt for mange at finde et nyt job.

- Der er stadig mange fordomme om seniorerne ude på arbejdspladserne. Mange af dem får jo ikke engang chancen for at vise deres værd ved en jobsamtale. Det bliver virksomhederne nødt til at lave om på, når nu behovet for arbejdskraft stiger, siger Anna Debel.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten