29. oktober 2020
- Betydningen af, at entrepeneurer fremhæves som rollemodeller, er fænomenal og afgørende i dansk erhvervsliv og økonomi, siger Søren Smedegaard Hvid, der er partner og direktør for EY Entrepeneur of the Year.
- Betydningen af, at entrepeneurer fremhæves som rollemodeller, er fænomenal og afgørende i dansk erhvervsliv og økonomi, siger Søren Smedegaard Hvid, der er partner og direktør for EY Entrepeneur of the Year.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: De gode historier skal inspirere til mere mod

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

De gode historier skal inspirere til mere mod
Erhverv - 18. september 2020 kl. 09:29
Af Marianne Due

Vi står midt i et vacuum mellem en historisk optur og en historisk nedtur i dansk erhvervsliv, og i det vacuum findes gode fortællinger om virksomheder, der har været i stand til at omstille sig. De virksomheder er rollemodeller, der kan inspirere andre, og det er hele formålet med erhvervsprisen »EY Entrepeneur of the Year«. Det fortæller partner og direktør for EY Entrepeneur of the Year, Søren Smedegaard Hvid forud for et efterår, hvor kandidaterne til seks regionale priser og landsfinalen skal findes.

60 lande er med

Konkurrencen blev første gang afviklet i USA tilbage i 1986, men i dag indledes den i 60 lande for at slutte med en international kåring i Monaco, hvor vinderen kan rejse hjem med titlen som verdens bedste entrepeneur. For at komme med skal man eje eller være medejer af sin virksomhed, og den skal have vækstet med mindst 15 procent det seneste år. Det er regnskaberne fra den 31. marts 2019 frem til den 1. april 2020, der skal fremvise væksttallet på mindst 15 procent, og det vil der være rekordmange virksomheder, der kan, lyder vurderingen fra revisionsfirmaet EY, der faciliterer kåringen.

- Vi kan se, at mange virksomheder har haft et fantastisk år i 2019, men virksomhederne er ramt forskelligt her i 2020, så de historier vi går efter, er dem der kan fortælle om omstillingsparathed, og hvordan de har været tvunget til at nytænke forretningen, siger Søren Smedegaard Hvid.

Ejerne interviewes

Sidste år levede 1623 danske virksomheder op til kravene, 301 af dem var fra Sjælland udenfor København. For at finde frem til, hvilke virksomheder, der indstilles i den første indledende runde, regionsfinalen, så interviewes en lang række virksomhedsledere også om virksomhedens aktiviteter, om deres rolle som ledere, om ledelse og medarbejdere, innovation, globalisering, strategi og forventninger til fremtiden.

- Betydningen af, at entrepeneurer fremhæves som rollemodeller, er fænomenal og afgørende i dansk erhvervsliv og økonomi. Der er mange virksomheder med traditionel produktion og lokale arbejdspladser, der har brug for at se, når andre tør lidt mere. Det har en kæmpe inspirationsværdi, siger Søren Smedegaard Hvid.

Bæredygtighed

Han forklarer videre, at nøgleordene for de kommende interview er tilbageholdenhed, sparsommelighed og mådeholdenhed.

- Vi ser på virksomhedernes omstillingsberedskab men vi tror også på, at den uafhængige jury vil fokusere på bæredygtighed. Der findes mange gode konkurrencer og erhvervspriser og for os handler det om at få opmærksomhed på rollemodellerne og der er matematikken fra regnskaberne en ting, men juryen vil i høj grad lægge vægt på bæredygtighed og innovation, siger Søren Smedegaard Hvid.

Flere står bag

EY Entrepeneur og the Year uddeles i samarbejde med Danske Bank, Dansk Industri, Mercedes, Vækstfonden og CONNECT Denmark. Sjællandske Medier bakker også op om prisen som mediepartner.

- Evnen til at omstille sig er et af tidens vilkår i erhvervslivet og kravet herom er ikke blevet mindre, efter at corona ramte Danmark. Som mediehus vil vi gerne være med til at udbrede kendskabet til virksomheder, der lykkes hermed, til inspiration for andre sjællandske og nordsjællandske virksomheder, siger ansvarshavende chefredaktør Bente Johannessen

Finale i Monaco

Regionsfinalerne forventes afviklet i slutningen af november eller begyndelsen af december. Landsfinalen er planlagt til den 21. januar og alle landsvindere samles til verdensmesterskaberne i Monaco i juni 2021.

- Nogle virksomhedsejere har en tese om, at den, der lever skjult, også lever godt, men sådan fungerer det ikke mere. Hvis din virksomhed ikke ligger i en af de store byer, så skal du for at tiltrække de rigtige ansøgere til ledige job vise, at du har en arbejdsplads med nogle kerneværdier, som medarbjederne gerne vil identificeres med. Og hvis du har planer om at ekspandere ud over Danmarks grænser, så er EY Entrepeneur of the Year en anerkendelse og et kvalitetsstempel, som folk ude i verden godt ved, hvad er, siger Søren Smedegaard Hvid.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?