2. juli 2020
Danske Bank har i forvejen et ansættelsesstop, men det bliver nu suppleret med et tilbud om frivillig fratræden til 2000 af de ansatte i Danmark. (Arkivfoto)
Danske Bank har i forvejen et ansættelsesstop, men det bliver nu suppleret med et tilbud om frivillig fratræden til 2000 af de ansatte i Danmark. (Arkivfoto)
Foto: Reuters Staff/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Danske Bank tilbyder 2000 ansatte frivillig fratræden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danske Bank tilbyder 2000 ansatte frivillig fratræden

Danmarks største bank har som led i en medarbejderreduktion tilbudt frivillig fratræden til flere ansatte.

Erhverv - 13. januar 2020 kl. 10:51
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

For at spare penge har Danske Bank siden oktober ikke ansat nye folk - også kendt som et ansættelsesstop.

Men nu vil landets største bank skære yderligere i antallet af medarbejdere, og derfor er 2000 af de ansatte i Danmark blevet tilbudt en frivillig fratrædelsesordning.

Det oplyser banken til TV2.

Danske Bank har omkring 11.000 medarbejdere i Danmark.

Ifølge TV2 fik bankens personale beskeden i fredags. De ansatte har frem til 31. januar til at beslutte sig, om de vil tage imod tilbuddet.

- Som led i vores plan for at blive en bedre bank har vi behov for at reducere omkostningerne, så vi blandt andet kan investere markant i at blive en endnu mere digital, enkel og effektiv bank, siger Anne Knøs, bankens midlertidige HR-chef, til TV2.

Hvor mange færre der skal være i Danske Bank, ønsker Anne Knøs ikke at sige til mediet. Hun fortæller blot, at banken ser på alle sine omkostninger, og at det også indebærer, at der over tid vil blive færre medarbejdere.

Det er ansatte i hovedkvarteret og i en række stabsfunktioner, der har fået tilbudt den frivillige fratrædelsesordning.

De enkelte filialer og de regulatoriske funktioner er ikke omfattet af tilbuddet.

Da Danske Bank i oktober oplyste om sit ansættelsesstop, var forklaringen, at banken skulle indrette sine omkostninger efter stigende udgifter - særligt på grund af udgifter til bekæmpelse af hvidvask og finansiel kriminalitet.

Ifølge Mikkel Emil Jensen, analytiker i Sydbank, er der en vis sandsynlighed for, at andre banker vil følge i Danske Banks fodspor for at sænke udgifterne.

- Det er noget, som bankerne i større eller mindre grad vil bruge som værktøj over de kommende år.

- For sektoren som helhed er det nok ikke det sidste, vi kommer til at høre til fratrædelsesordninger, siger han til Ritzau Finans.

Danske Bank havde ved udgangen af september 21.960 fuldtidsansatte på tværs af koncernen.

Udgifterne til at bekæmpe hvidvask er steget, i takt med at Danske Bank har oprustet på området.

I starten af 2019 var meldingen fra banken, at den over de kommende tre år vil bruge to milliarder kroner på at styrke området.

Det skal sikre, at banken ikke oplever en gentagelse af sagen i Estland, hvor bankens filial formodes at være blevet brugt til hvidvask for et stort milliardbeløb.

arrow Læs også: FAKTA: Sådan bedømmer bankkunder de 20 største banker
arrow Danske Bank hænger fast i dyndet - kunderne giver bundkarakter
13. januar 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 05:02
arrow Møgsager holder Danske Bank fast i dyndet
13. januar 2020 kl. 05:00 Opdateret: kl. 13:00

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?