5. juni 2020
Coronavirus har sat sine tydelige spor på aktiemarkederne i første kvartal, hvor tallene har været blodrøde.
Coronavirus har sat sine tydelige spor på aktiemarkederne i første kvartal, hvor tallene har været blodrøde.
Foto: Bryan R. Smith/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coronavirus sendte danske aktier i febervildelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coronavirus sendte danske aktier i febervildelse

Siden sin top 19. februar er det danske aktieindeks C25 faldet med 18,17 procent på grund af coronavirus.

Erhverv - 31. marts 2020 kl. 17:27
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Inden det danske samfund lukkede ned, og det første tilfælde af coronavirus endnu ikke var bekræftet i Danmark, nåede det ledende danske aktieindeks, C25, sit højeste lukkeniveau den 19. februar.

Siden har coronavirusset fået fat i Danmark, Europa og resten af verden.

Det har fået de finansielle markeder til at styrtbløde, og siden den dag er indekset faldet med 18,17 procent, hvilket afslutter et svært første kvartal for det danske aktiemarked.

I dag tirsdag er markedet lukket, og dermed kan C25 notere et fald for de første tre måneder af 2020 på 10,11 procent.

- Det har jo været på mange måder et rædsomt kvartal, som de danske aktier er sluppet noget mere hæderligt ud af.

- Vi så nye aktierekorder, og de rekorder blev så afløst af kursfald, som vi aldrig har set før, siger aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen.

Selv om Jacob Pedersen beskriver de første tre måneder som gyselige, så har de danske aktier faktisk klaret sig bedre end mange af markederne rundt om i verden, hvor kursfaldene har været enorme, påpeger han.

Ifølge aktieanalysechefen skyldes det en række store danske selskaber som eksempelvis Novo Nordisk og Coloplast, der er stabile, og som fylder meget på det danske aktiemarked.

Første kvartal havde sin begyndelse 2. januar, og dengang var coronavirus stadig en fjern sygdom i Kina. Weekenden efter den 19 februar begyndte alvoren at gå op for investorerne, forklarer Jacob Pedersen.

- Vi begynder at få et ræderligt nyhedsflow fra Italien, om at coronavirus virkelig har spredt sig dernede. Der går det for alvor op for investorerne, at det her ikke bare er et kinesisk fænomen, siger Jacob Pedersen.

- De danske aktier får en ordentlig lammer i dagene efter. Virksomheders omsætning forsvandt fra den ene dag til den anden, og de må se indtjeningen fordufte som dug for solen, siger han.

Aktieanalysechefen påpeger, at de næste tre måneder også kan blive svære. Det, vi ved med sikkerhed, er, at der kommer elendige regnskaber og nøgletal, forklarer han.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?