6. juli 2020
Lufthansa rykker ned i Frankfurt-børsens anden division den 22. juni. Foto viser parkerede fly i lufthavnen Schönefeld i Berlin.
Lufthansa rykker ned i Frankfurt-børsens anden division den 22. juni. Foto viser parkerede fly i lufthavnen Schönefeld i Berlin.
Foto: Fabrizio Bensch/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coronanedtur koster Lufthansa pladsen i børsens eliteindeks

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coronanedtur koster Lufthansa pladsen i børsens eliteindeks

Lufthansas aktiekurs er faldet så meget under nedlukning af luftfarten, at selskabet ryger ud af DAX-indekset.

Erhverv - 05. juni 2020 kl. 00:28
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Coronakrisen har udhulet værdien af aktierne i Lufthansa så voldsomt, at luftfartsselskabet mister sin plads i det tyske eliteindeks for børsnoterede selskaber, Deutscher Aktienindex (DAX30).

Det oplyser børsen i Frankfurt sent torsdag.

Den 22. juni bliver Lufthansa degraderet fra det toneangivende DAX-indeks efter 32 år. Derefter vil Lufthansa indgå i MDax-indekset.

Den ledige plads blandt de 30 mest værdifulde og handlede selskaber på børsen i Frankfurt bliver overtaget af ejendomsselskabet Deutsche Wohnen, der som ejer af cirka 160.000 lejligheder er Tyskland næststørste inden for sit felt.

Som medlem af DAX30 kan Deutsche Wohnen forvente større interesse fra både tyske og internationale investorer.

Lufthansa er som SAS og andre i branchen blevet hårdt ramt af nedlukninger og det næsten totale stop af flyrejser under coronaviruspandemien.

På grund af de manglende indtægter har Lufthansa søgt om en redningspakke fra den tyske stat - og de to parter har aftalt hjælp for 67,5 milliarder kroner.

For sine penge får den tyske stat 20 procent af ejerskabet i Lufthansa. Andelen kan stige til 25 procent, hvis der bliver forsøg ude fra på at overtage Lufthansa.

Lufthansa fik et underskud på 15,8 milliarder kroner i i første kvartal, der sjældent er en lukrativ periode for luftfartsselskaber.

Men underskuddet i de første tre måneder af 2020 var alligevel langt større end vanligt. Sidste år tabte Lufthansa lidt over 2,5 milliarder kroner i samme periode.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?