20. august 2018
47 Fakta-butikker skal lukke. På bundlinjen var der sidste år et underskud på 18 millioner kroner.
47 Fakta-butikker skal lukke. På bundlinjen var der sidste år et underskud på 18 millioner kroner.
Foto: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Coop lukker 47 Fakta-butikker

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Coop lukker 47 Fakta-butikker

Der er i dag lidt over 400 Fakta-butikker i Danmark, men der vil snart være 47 færre, oplyser Coop.

Erhverv - 19. april 2018 kl. 14:48
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Coop lukker 47 Fakta-butikker.

Det oplyser dagligvaregiganten i en pressemeddelelse.

Lukningerne vil blive gennemført inden udgangen af maj.

I dag er der lidt over 400 Fakta-butikker i Danmark, og med lukningerne vil der være 359 butikker tilbage i dagligvarekæden.

arrow Læs også: Tre Fakta-butikker klarer frisag

Fakta forbedrede i 2017 sit driftsresultat, men på bundlinjen var der stadig et underskud på 18 millioner kroner sidste år.

Selv om det var en forbedring fra året før, hvor underskuddet var 124 millioner kroner, må flere Fakta-butikker stadig lukke.

- Vi vælger at lukke 47 butikker, som vi kan se, at vi ikke kan få en sund og rentabel drift på i fremtiden, siger Fakta-direktør Stina Glavind og tilføjer:

- Nu fokuserer vi så på de butikker og placeringer, hvor vi tror på, at vi har en sund drift i fremtiden.

Direktøren erkender, at nogle af butikkerne ikke skullet være åbnet.

- Nogle af de her butikker skulle måske aldrig have været åbnet. De er åbnet i en tid, hvor det handlede om at have flest mulige kvadratmeter i Danmark.

- Og så er der en del butikker, hvor kundegrundlaget er blevet for lille over tid, siger hun.

Lukningerne berører cirka 900 medarbejdere, hvoraf 400 er under 18 år. Coop vil forsøge at tilbyde dem jobs i andre butikker, skriver koncernen.

Det vil være butikker spredt over landet, som lukker. Dog offentliggør Coop først fredag en liste over de butikker, som lukker, af hensyn til, at alle medarbejdere skal være informeret først.

I 2016 lukkede Coop omkring 27 Fakta-butikker på grund af et underskud.

I januar i år varslede Coop, at der var planer om at lukke en række butikker som følge af en ny treårsstrategi.

Bestyrelsesformand i Coop, Lasse Bolander, der blev genvalgt som formand for nyligt, oplyste dengang, at han stod over for at skulle finde trecifrede millionbesparelser.

Besparelserne skulle blandt andet ske ved at lukke butikker, fortalte han.

- Vi skal hele tiden sørge for at have et butiksnet, hvor det, vi kalder den røde hale - nemlig butikker med kroniske underskud - skal være så kort som muligt, sagde Bolander til Børsen.

Samtidig udtalte han, at ingen butikker var fredet i forhold til lukning.

Coops overskud endte i 2017 på 624 millioner kroner. Det er tæt på en fordobling fra året før, hvor resultatet var 349 millioner kroner.

Coop omsatte i 2017 for 44,8 milliarder kroner, hvilket stort set er på linje med året før.

Foruden Fakta har Coop kæder som Irma, Kvickly og Superbrugsen.

Coop er Danmarks største dagligvarevirksomhed. Koncernen havde i 2016 1174 butikker og 40.290 medarbejdere.

arrow Se listen: Her lukker Fakta i Nordsjælland
19. april 2018 kl. 18:23 Opdateret: kl. 18:23
arrow Ekspert: Coop har aldrig rigtig fundet Faktas melodi
19. april 2018 kl. 16:55 Opdateret: kl. 16:56
arrow Se listen: Her lukker din Fakta
19. april 2018 kl. 16:43 Opdateret: kl. 20:58

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten