11. december 2019
Uden gode medarbejdere var Vestegnens Minibus & Handicapkørsel ikke nået til hvor virksomheden er nu. Her ejeren Allan Grejs (th.), de øvrige fra ventre er Aage Lindstrøm, Charlotte Pedersen, Trine Olsen og Henrik Rasmussen.
gallery icon

Se billedserie

Uden gode medarbejdere var Vestegnens Minibus & Handicapkørsel ikke nået til hvor virksomheden er nu. Her ejeren Allan Grejs (th.), de øvrige fra ventre er Aage Lindstrøm, Charlotte Pedersen, Trine Olsen og Henrik Rasmussen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Busejer med to gazeller i bagagen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Busejer med to gazeller i bagagen
Opdateret 28. november 2019 kl. 11:22
Erhverv - 28. november 2019 kl. 11:19
Af Af Agnete Vistar Foto: Jørgen C. Jørgensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- I 2017 kunne vi godt mærke, at omsætningen steg gevaldigt, så vi gik og jokede lidt med - Gud ve', om vi kunne få en gazelle. Men så glemte jeg alt om det.

Allan Grejs smiler ved erindringen:

- Senere fik vi noget sendt fra Børsen, og jeg troede, det var reklamer og smed det til side i en bunke....

Det var først nogle dage senere, han nærmest ved et held lige fik set på »reklamerne«, som viste sig at være en besked fra Børsen, om at Vestegnens Minibus & Handicapkørsel var udnævnt som gazelle-virksomhed. Allan Grejs er ellers ikke en mand af store ord, men han indrømmer: Jo, han blev da lidt stolt!

Den tidligere lagerarbejder er i dag ejer af og direktør for en virksomhed i Hvalsø med en omsætning på cirka 5,5 millioner kroner, 10 medarbejdere og ni minibusser, der konstant er på farten. Og jo, så fik han da lige en gazelle mere i 2018.

Det hele begyndte i det små. Efter en mekanikeruddannelse arbejdede Allan Grejs 10 år på et lager. Han kunne mærke slitagen på kroppen og begyndte at kigge sig om efter noget andet. Da hans stedfar startede »Oles Minibus« op med to minibusser i 1999, blev han ansat et par år senere der som chauffør.

Men stedfaren døde i 2005, mens firmaet stod midt i kontraktkørsel på Vestegnen.

- Enten skulle jeg smide håndklædet i ringen, eller jeg skulle fortsætte og overtage firmaet. Jeg valgte det sidste, fortæller Allan Grejs.

Gode råd var dyre

Kontrakten mistede han, siden blev han underleverandør for et firma i Rødovre, i 11 år. Men i 2015 mistede Rødovre-firmaet en kontrakt, og Allans firma var ude.

Nu var gode råd dyre. En kammerat fortalte, at Lejre Kommune havde kørsel i kommunen i udbud. Og Allan Grejs vandt udbuddet.

- Deres krav var, at vi stillede med tre biler, så en ny investering var nødvendig. Og så gik det stærkt - fra august 2015 og til nu har vi stort set fået en ny bil hvert halve år, fortæller han.

Domicilet blev flyttet til Horseager i Hvalsø. Den rivende udvikling i firmaet har kun været mulig, fordi firmaet konstant har udviklet sig. Som Allan Grejs siger, så nytter det ikke i den branche kun at spille på én hest.

En hel vifte af nye former for kørsel er kommet til: udover kørsel i Lejre Kommune af børn og ældre til special-institutioner og træning kører firmaet for selskaber, virksomheder, grupper til koncerter i hele landet, fodboldkampe og julefrokoster, turister fra hoteller til krydstogtsskibe, sightseeing og meget mere.

VIP-vogne

Tre VIP-vogne er indkøbt med rent luksusindhold - lækre flysæder, køleskab, musik og strøm til pc med mere.

- Vi fik forespørgsler på den slags kørsel, og bilerne er ud over den almindelige standard. Vi kører alt, hvad der kan køres. Vi siger ikke nej, med mindre vi er helt booket op, siger Allan Grejs.

Det er blevet til ture til koncerter med Rolling Stones, Take That og senest Pink i Horsens. Forleden en tur til Düsseldorf med et firma i fire dage.

Fleksibilitet, punktlighed og forståelse for kundernes behov er afgørende værdier i firmaet. Og godt samarbejde, både med kunder og internt.

- Vi var ikke nået hertil uden gode medarbejdere. Vi har været nede i et hul med megen udskiftning - Rom blev ikke bygget på én dag. Det var lidt op ad bakke. Det er jo bedre med 10 medspillere end fem medspillere og fem modspillere. Og i dag føler jeg, at vi fungerer, som jeg ønsker, det skal være, fastslår Allan Grejs.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten