18. juni 2021
Lukkede arbejdspladser og centralisering har stavnsbundet husejere i yderområderne.
Lukkede arbejdspladser og centralisering har stavnsbundet husejere i yderområderne.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boligpriser, centralisering og nedlagte arbejdspladser rammer landdistrikterne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boligpriser, centralisering og nedlagte arbejdspladser rammer landdistrikterne
Erhverv - 13. maj 2021 kl. 12:06
Af Søren Arildsen

Gennem de seneste 20 år er boligpriserne nærmest draget på himmelflugt i visse egne af Danmark, mens der nærmest har været stilstand i andre.

arrow Læs også: Fordomme om at bo på landet

- Det, vi har set over de sidste 20-30 år, er en meget kraftig realstigning i boligpriserne i landets største byer. Det er en udvikling, der har accelereret i de seneste år, og som man også ser i de andre OECD-lande. Hovedstadsregionerne løber fra resten af de store byer. Og de store byer løber fra landdistrikterne. Det siger Curt Liliegreen, projektdirektør i Boligøkonomisk Videncenter i et interview til Bolius.

Ifølge Bolius har man set nærmere på den gennemsnitlige kvardratmeterpris i 1995 og i 2020 i henholdsvis Hørsholm/Frederiksberg og Lolland kommuner.

I 1995 lå den højeste kvadratmeterpris på 8.502 kr. i Hørsholm, og den laveste på Lolland med 2.550 kr. Det vil sige, at det dyreste hus kostede 3,3 gange så meget som det billigste.

I 2020 lå den højeste kvadratmeterpris til gengæld på 49.058 kr. på Frederiksberg, mens den laveste lå på Lolland på 3.973 kr. Det vil sige, at det dyreste hus nu koster 12,3 gange så meget som det billigste.

Det kan være en fordel er erhverve sig et billigt hus i et yderområde, men huset kan også blive en hemsko, hvis man skal afhænde det igen. Husejerne kan blive nærmest stavnsbundede, fordi der er langt mellem huskøberne.

De fattigste ud af de store byer

Den fattigste del af befolkningen er i kølvandet på de høje boligpriser blevet presset ud af de største danske byer. De har simpelthen ikke længere råd til at bo der.

Ifølge en analyse fra Arbejdsbevægelsens Erhvervsråd kom i 1988 11 procent af de 0-2-årige i København og på Frederiksberg fra familier i eliten, dvs. overklassen eller den højere middelklasse. Andelen er nu steget til 43 procent. Det er altså næsten en firdobling på 30 år.

Mange af de mindre lejligheder er gået fra familier med lavere indkomst og til familier, som køber lejlighederne som forældrekøb. På knap 20 år er antallet af forældrekøbte lejligheder i Københavns Kommune f.eks. steget fra 4000 til 8300.

Gennem de seneste 20 år er boligpriserne nærmest draget på himmelflugt i visse områder, mens udviklingen er gået meget langsomt i andre. Foto: Gestur Leó Gíslason /Colourbox

Lukkede arbejdspladser og centralisering

Men det er ikke kun boligpriserne, der har været med til at skubbe til udviklingen, hvor den rigeste del af befolkningen klumper sig sammen i bestemte områder.

Den teknologiske udvikling har fået mange virksomheder til at lukke lokale arbejdspladser og outsource til udlandet. Samtidig er der sket en centralisering af uddannelsesinstitutioner.

Det betyder, at mange unge flytter væk fra landet og ind til byerne. Hvis man igen sammenligner Frederiksberg med Lolland Kommune, så består den største årgang i Frederikberg af unge i slutningen af 20erne. I Lolland er den største årgang i 70erne.

Større økonomisk ulighed

Den økonomiske ulighed er også blevet større. Forskellen på danskernes disponible indkomst - er ifølge Danmarks Statistik steget støt fra 1992 til 2016 i takt med den større og større opdeling af boligmarkedet.

- Polariseringen er særlig stor på Sjælland. Mens indkomsterne i Nordsjælland og i enkelte københavnske velhaverenklaver buldrer derudaf, går det meget trægt med indkomststigningerne i de vest- og sydsjællandske kommuner samt på Lolland-Falster. Danmark oplever en opdeling, der bogstavelig talt deler Danmark. Vi ser en ulighed, som er mest markant på Sjælland, mens der i Jylland er markant mindre forskel mellem top og bund. Linjerne er ligeledes trukket skarpt op i de største danske byer mellem velhaverenklaver og ghettoområder.

Det siger Lars Andersen, direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

- Når den økonomiske ulighed stiger, vil de højest­lønnede få relativt flere penge mellem hænderne og har dermed råd til en dyrere bolig. De vil således kunne presse prisen på attraktive boliger op, da de vil konkurrere mod hinanden i kampen om boligerne. Det forklarer Jørgen Munksgaard Rasmussen, der er boligøkonomisk ekspert i Videncentret Bolius.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?