31. juli 2021
Der er foretaget rekordmange realkreditlån i årets andet kvartal, viser nye tal fra Finans Danmark. (Arkivfoto)
Der er foretaget rekordmange realkreditlån i årets andet kvartal, viser nye tal fra Finans Danmark. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Boligejere slår rekord med realkreditlån

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Boligejere slår rekord med realkreditlån

I årets andet kvartal optog boligejere realkreditlån på 38,4 milliarder kroner til køb af huse og lejligheder.

Erhverv - 20. juli 2021 kl. 07:13
Af Ritzau

De seneste måneder har der fortsat været en stor interesse for boligkøb. Og det kan ses i tallene for realkreditlån, som er blevet optaget i april, maj og juni.

Det viser en opgørelse, som finansinstitutternes brancheorganisation Finans Danmark laver hvert kvartal.

Boligejere har i årets andet kvartal optaget realkreditlån på i alt 38,4 milliarder kroner til køb af huse og ejerlejligheder. Det er det højeste siden statistikkens begyndelse i 1995.

- Det undrer mig ikke, at udlånet til boligkøb er så højt, som det er. Vi har været vidner til et boligmarked i rivende udvikling og med et historisk højt antal handler, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Interessen gælder det meste af landet. I 95 af landets 98 kommuner er der givet flere realkreditlån til køb af bolig i forhold til samme periode sidste år.

I kommuner som Herning, Frederikshavn, Kerteminde og Lolland har boligkøberne optaget flest lån til køb af ny bolig i forhold til samme periode sidste år.

De har alle en stigning på over 80 procent, viser opgørelsen fra Finans Danmark.

På landsbasis er der det seneste kvartal givet 41 procent flere realkreditlån til køb af huse og ejerlejligheder.

Ifølge Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank ser tendensen ud til at fortsætte.

- Jeg forventer fortsat en stigning i realkreditlånene. Boligmarkedet og den danske økonomi har det godt på trods af en coronakrise, siger Jeppe Juul Borre.

Han mener, at det er vigtigt at bemærke, at selv om der er kommet en stor stigning det seneste kvartal, er stigningen på det samlede udlån vokset mere beskedent med blot fire procent.

- Den samlede udlånsvækst er egentlig ganske moderat, og det er altså ikke noget, der skiller sig ud i et historisk perspektiv. I tiden op til finanskrisen steg lånene med mere end ti procent om året, og der står vi slet ikke i dag, siger Jeppe Juul Borre.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?