3. august 2020
Salget af biler lød på 17.931 i juni, hvilket er 13 procent lavere end i juni 2019. (Arkivfoto)
Salget af biler lød på 17.931 i juni, hvilket er 13 procent lavere end i juni 2019. (Arkivfoto)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bilsalget har haft det værste kvartal siden 2009

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bilsalget har haft det værste kvartal siden 2009

Coronaudbruddet har ramt bilsalget de seneste måneder. Importører ser dog positive tegn for junisalget.

Erhverv - 01. juli 2020 kl. 13:16
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Salget af biler har under coronaudbruddet været langt lavere end normalt, men juni viste lidt bedre takter end de foregående måneder.

Samlet blev der solgt 17.931 biler, hvilket er 13 procent lavere end i juni sidste år. Det viser tal fra De Danske Bilimportører.

Trods de bedre takter er salget for andet kvartal 29 procent lavere end samme periode sidste år.

Det er ifølge Dansk Erhverv det svageste kvartal for bilsalget siden 2009, hvor finanskrisen havde ramt Danmark.

- Bilsalget har rent ud sagt haft et forfærdeligt kvartal. Det skyldes, at bilsalget er kraftigt ramt af virusudbruddet, der har lagt en massiv dæmper på både husholdningerne og erhvervenes bilkøb, siger seniorøkonom Kristian Skriver.

- Ved sådan en økonomisk nedtur, hvor ledigheden stiger, og usikkerheden omkring den private økonomi bliver større, er bilkøb et af de steder, der bliver ramt.

- Man holder igen ved måske at vente et år eller to med at udskifte bilen. Det så vi blandt andet i forbindelse med finanskrisen, hvor bilkøbene dykkede kraftigt, siger han.

Hos De Danske Bilimportører mener administrerende direktør Mads Rørvig, at tallene for juni isoleret set viser, at salget af biler er kommet tættere på normalen.

- Bilsalget er ved at være tilbage på sporet efter nogle barske måneder for branchen.

- Tallene viser tydeligt, at vi er på vej ud af coronakrisen, og det er også den fornemmelse, der er i branchen, siger han i en skriftlig kommentar.

Kristian Skriver fra Dansk Erhverv påpeger, at bedringen i junisalget kan skyldes, at en del udskød deres bilkøb under starten af coronaudbruddet.

- Det er klart, at der er bedring i bilsalget i forhold til de seneste måneder, men der kan også være en form for ketchupeffekt, hvor potentielle bilkøbere har ventet til juni med at købe bil, siger han.

- Det har vi blandt andet set i detailhandlen i juni, og det samme kan gøre sig gældende her, siger han.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Radikale og SF vil hæve undervisningspligten fra 10 til 12 år. Er det en god idé?