16. september 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Bankernes organisation vil forhindre ekstremt dyre kviklån

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bankernes organisation vil forhindre ekstremt dyre kviklån

Det skal være slut med lån, hvor de årlige omkostninger er på flere hundrede procent, mener Finans Danmark.

Erhverv - 24. marts 2019 kl. 21:45
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et loft over de årlige låneomkostninger skal forhindre, at forbrugere optager lån, som de ikke kan betale tilbage.

Det mener brancheorganisationen Finans Danmark, som foreslår, at der indføres et loft over de årlige omkostninger i procent (ÅOP) på 50 procent.

Det skriver Politiken.

Finans Danmark har ellers i årevis ønsket at lade den frie konkurrence fastsætte omkostningernes størrelse.

Men en dom fra Østre Landsret, der blåstempler, at en lånevirksomhed krævede 759 procent i årlige omkostninger, har fået organisationen til at reagere.

Med Finans Danmarks forslag om et loft på 50 procent vil en kunde maksimalt kunne komme til at betale halvdelen af sit lånebeløb i renter hvert år.

- Det var en øjenåbner for os, at selv meget, meget høje omkostninger i størrelsen af 800 procent er inden for rammerne af paragrafferne.

- Derfor har vi genbesøgt vores synspunkt, og vi synes, det er uholdbart, at folk kan få lån med så høje omkostninger, siger direktør for Finans Danmark Ulrik Nødgaard til Politiken.

Finans Danmark repræsenterer de største danske banker.

Forbrugerrådet Tænk har igennem flere år argumenteret for, at der skal være et loft på 20 procent.

- Det er positivt, at vi nu er enige om, at der skal være en regulering gennem et loft, men vi skal i dialog med politikere om, hvor det skal ligge, siger formand for Forbrugerrådet Tænk Anja Philip til Politiken.

- Og så håber jeg, at Finans Danmark vil tage skridtet fuldt ud og lægge loftet omkring de 20 procent, hvor vi kan se, at andre lande har lagt det.

De danske låneinstitutter ser med skepsis på forslaget. De mener, at et sådant loft vil skåne bankerne og ramme andre låneinstitutter uforholdsmæssigt hårdt.

Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) er heller ikke klar til Finans Danmarks forslag, fortæller han til Politiken.

- Vi har nedsat en arbejdsgruppe, der i øjeblikket arbejder på anbefalinger til, hvordan man håndterer hullerne i forbrugslånsmarkedet, og den afventer jeg, før jeg tager stilling til, hvad vi gør videre, siger han.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten