18. juni 2019
Hver gang skinnesliberen skal ud og køre, skal der laves en skinnespærring, derfor var spor 2 lukket fra klokken 22 til 06 om morgen, mellem Glumsø Station og Ringsted Station. Foto: Yngve Saxil Andersen
gallery icon

Se billedserie

Hver gang skinnesliberen skal ud og køre, skal der laves en skinnespærring, derfor var spor 2 lukket fra klokken 22 til 06 om morgen, mellem Glumsø Station og Ringsted Station. Foto: Yngve Saxil Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Banedanmark sliber skinner til den lyse morgen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Banedanmark sliber skinner til den lyse morgen
Opdateret 31. januar 2019 kl. 09:36
Erhverv - 31. januar 2019 kl. 06:17
Af Yngve Saxil Andersen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hver eneste dag transporteres der på banenettet i Danmark over 700.000 passagerer og tonsvis af gods. Og mens brugen af de Danske Statsbaner for de flestes vedkommende primært sker i de lysere timer, så foregår der efter mørkets frembrud også aktivitet på skinnerne. Det kræver nemlig en del at vedligeholde de hundredevis af kilometer togstrækning, som Banedanmark ejer.

For at regionaltoget ikke skal udvikle sig til et bumletog, kører Banedanmark natlige ture med skinnesliberen, der sørger for, at skinnerne bliver jævne, fortæller Niels Petersen, lodsfører og projektleder i Bane Danmark.

- Vi sliber skinnerne med 40 slibesten, hvilket er med til at forlænge skinnernes levetid og øge komforten for passagerene. Det er også med til at minimere sliddet af hjulene på togene. Vi sliber hver strækning cirka en gang om året, men det afhænger selvfølgelig af mængden af transport, der finder sted på strækningen. Vores nuværende slibetur varer i 57 dage, hvor vi bevæger os fra Ringsted ned til Rødby.

Toget, der sniger sig op på 325 tons på vægten, har en besætning på fire mand. Aftenens hold er en italiener, to kroater og så Niels Petersen.

- Vi lejer slibetoget ind fra et italiensk firma, Speno International. Derfor består besætningen normalt også primært af italienere. Der er to hold, som arbejder på toget. Det ene hold arbejder om natten og kører med toget, hvor vi sliber skinnerne, mens det andet hold arbejder i løbet af dagen, hvor de sørger for, at alt er klart til aftenens tur.

I den bagerste ende af toget sidder den ene af de to kroater. Han holder øje med et par skærme, hvor han hele tiden kan følge med i, hvordan skinnerne ser ud.

- Vi kan se på skærmene, hvordan skinnen bliver slebet. Vi har en profil, som vi skal ramme, og vi kan så se, om vi skal justere styrken på stenene. Det er muligt at kontrollere de enkelte sten, så skinnens profil bliver helt som den skal, fortæller Niels Petersen.

Efter et par timers klargøring i Ringsted er toget klar til afgang på aftenens tur, der starter klokken 21.48 og er cirka 35 kilometer lang.

- Vi kører frem og tilbage, så skinnerne bliver slebet et par gange. Vi kan slibe med en topfart på otte kilometer og er færdige med at slibe en gang i morgen tidlig, fortæller lodsføreren, inden toget drager ud på nattens slibetur.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten