24. oktober 2020
Henrik Bendixen viser, hvordan man holder på pistolen.
gallery icon

Se billedserie

Henrik Bendixen viser, hvordan man holder på pistolen.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: At skyde for sjov er ikke for sjov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

At skyde for sjov er ikke for sjov
Erhverv - 17. september 2020 kl. 13:45
Af Af Jeppe Hee Rømer Foto: Thomas Olsen

Over indgangen ligger en mand i camouflagetøj og sigter på forbipasserende. Under ham er indgangen til Skandinaviens største skydecenter, Hunters Game i Albertslund, og når du går gennem dørene, er det første, du møder, en udstoppet løve, der brøler dig velkommen. På væggene hænger jagttrofæer af alt fra store elsdyr til hjorte med eksotiske gevirer. Her kan man komme ind og skyde med alt fra pistoler, revolvere og rifler til buer, luftbøsser og air softguns.

Skyderi for hele familien

Henrik Bendixen blev daglig leder af Hunters Game i juni, og han vil gerne ændre stedets image, så folk i højere grad bliver besvidste om, at man altså godt kan skyde, selvom man hverken har erfaring eller jagttegn.

- Vi er godt klar over, at vi har et jagtimage. Det vil vi gerne have ændret - vi vil udtrykke, at vi er for alle, udtaler han.

Derfor er der i øjeblikket fokus på at få »almindelige« mennesker til at turde trodse jægeren og løven og træde ind i Hunters Game. Det sker blandt andet ved at tilbyde »Femkamp«, hvor hele familien dyster med bue, air softgun og luftbøsse.

Ud over familieaktiviteten »Femkamp«, er det også muligt at arrangere events som for eksempel en politiabend på stedet.

Her slår Henrik Bendixen dog en ting fast:

- Man må ikke være påvirket på nogen måde, når man skyder, understreger han og forklarer, at det derfor kan være en god idé at ligge skydningen tidligt på dagen.

Sikkerheden i top

At skyde med skarpladte våben er ikke for sjov, selvom det godt kan være sjovt. Derfor er har Hunters Games instruktører stort fokus på, at sikkerheden er i top for at minimere risikoen, så den næsten ikke er der.

- Vi har stor fokus på at fortælle, hvor farligt det er, forklarer Henrik Bendixen og uddyber:

- Samtidig er der jo så god sikkerhed her, at det i virkeligheden ikke er farligere end at gå en tur.

For at få lov til at skyde her skal du fremvise legitimation og en ren straffeattest. Samtidig skal man, når man har været forbi at skyde fem gange, godkendes på ny, så der kan blive holdt øje med, at du ikke bruger stedet til træning af andet end jagt.

Ud over arrangementerne for nybegyndere får Hunters Game ofte besøg af jægere, som kommer for at forberede sig til riffelprøve eller blot ønsker at forbedre deres evner inden det for alvor går løs i skoven.

Tredelt besøg

Det er vigtigt for Henrik Bendixen, at rammerne om skydningen er i orden - derfor har han også store planer for foyeren: - Vi prøver at få det til at fremstå eksklusivt. Her skal være pænt, lyst, moderne og lækkert.

Der skal være god stemning og gode faciliteter, fordi det er en helt speciel oplevelse at skyde.

- Mange deler besøget op i tre. Først er de anspændte, dernæst kommer forløsningen, når de skyder, og til sidst er det tid til debriefing og afslapning herude, fortæller Henrik Bendixen og peger ud i foyeren.

Mange er både mentalt og fysisk udkørt efter at have trykket på aftrækkeren, fordi det kræver stor koncentration.

Reklamesøjle

Seneste skud på stammen for Hunters Game er tilbuddet om julefrokost. Her kan firmaer komme og forsøge sig med diverse skydevåben og derefter debriefe over noget god mad, drikke og selskab. Henrik Bendixen har allerede fået de første forespørgsler, og selvom det ikke er de store penge, der tjenes på julefrokosterne, er håbet, at det kan have en positiv indvirkning på den lange bane.

- Der er hård konkurrence, så vi må holde prisen nede. Det gælder mere om at vise vores tilbud frem for en masse mennesker, som så forhåbentligt vender tilbage privat, forklarer den daglige leder.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?