17. september 2021
AstraZeneca-vaccinen er blevet flittigt brugt i Storbritannien. (Arkivfoto)
AstraZeneca-vaccinen er blevet flittigt brugt i Storbritannien. (Arkivfoto)
Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: AstraZeneca mere end tredobler indtægter fra vaccinesalg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AstraZeneca mere end tredobler indtægter fra vaccinesalg

I andet kvartal har AstraZeneca solgt for 5,6 milliarder kroner af sin coronavaccine. Det viser regnskab.

Erhverv - 29. juli 2021 kl. 10:07
Af Ritzau

AstraZeneca har den seneste tid mere end tredoblet sine indtægter fra salget af selskabets coronavaccine.

Det fremgår af halvårsregnskabet fra det svensk-britiske medicinalselskab.

I perioden fra april til juni har AstraZeneca solgt for 5,6 milliarder kroner af sin coronavaccine.

Det er mere end det tredobbelte sammenlignet med kvartalet før, hvor der blev solgt for 1,7 milliarder kroner.

AstraZenecas coronavaccine, der kræver to stik for den største effekt, benyttes i eksempelvis Storbritannien og EU.

Den bruges ikke i USA, hvor den endnu ikke er godkendt af myndighederne.

AstraZeneca har tidligere haft en forventning om at indsende en ansøgning til myndighederne i første halvdel af 2021.

Men det er nu udskudt til anden halvdel af året, oplyses det i regnskabet.

Danmark modtager via sit medlemskab i EU doser af vaccinen. Den er dog ikke længere en del af det officielle vaccinationsprogram i Danmark.

Det hænger sammen med risiko for en sjælden, men alvorlig bivirkning ved at blive vaccineret med vaccinen.

Sygdommen kaldes vitt, og den er kendetegnet ved, at man ser en usædvanlig kombination af blodpropper, blødninger og et lavt antal blodplader.

I Danmark er det stadig muligt at blive vaccineret med AstraZeneca-vaccinen via en særlig tilvalgsordning.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Synes du, at kommunen er der for dig?