6. april 2020
Andreas Rasmussen administrerer Facebook-gruppen Aktieporteføljen  hjemmefra, i boligen syd for Roskilde - hunden Mischa er hans tro følgesvend her.
gallery icon

Se billedserie

Andreas Rasmussen administrerer Facebook-gruppen Aktieporteføljen hjemmefra, i boligen syd for Roskilde - hunden Mischa er hans tro følgesvend her.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Andreas har skabt et mediefænomen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Andreas har skabt et mediefænomen
Erhverv - 23. januar 2020 kl. 11:55
Af Tekst og foto: Agnete Vistar
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Danmarks største platform for private investorer. 1,1 millioner besøg hver måned. Nordens største Facebook community for private investorer.

Det er store, vilde tal, Aktieporteføljen præsterer. Og Facebook-gruppen, som først og fremmest er et debatforum, er fortsat i rivende udvikling - 500 nye medlemmer strømmer til hver måned.

Direktør for Aktieporteføljen, 49-årige Andreas Rasmussen, glæder sig over den forrygende succes, som hans Facebook-fænomen vidner om. Her diskuteres på livet løs om alt inden for finansverdenen; privatpersoner udveksler information, råd om investeringer og gode og dårlige erfaringer. Og det vælter ind med opslag fra medlemmerne - lige fra den lille investor til ham, der tonser løs med investeringer for millioner.

- Prøv at se her. De sidste 28 dage er der kommet 10.600 kommentarer og 584 hovedopslag. Knap 20.000 tilkendegivelser. Og 63.000 har været aktive i debatterne ud af en samlet medlemsbase på 73.200 medlemmer; det svarer til over 90 procent. Én af dagene var der 46.000 besøg. Trafikken er enorm, siger Andreas Rasmussen og viser tallene frem på Facebook-siden.

Her er de mange tusinde medlemmer i dialog med hinanden - fra Aalborg til Faxe, og også på tværs af 40-50 lande. Aktieporteføljen er ofte mange skridt foran alle andre medier.

Og så er det gratis at være medlem.

Da gamerteamet Astralis lancerede deres børsnotering fra Tivolis kongressal, blev det livestreamet direkte på Aktieporteføljen. 31.400 visninger blev det til...

Et opslag fra et medlem får lynhurtigt ben at gå på, med 40 kommentarer: »Hvad sker der med økonomien i Danmark, hvis USA og Iran går i krig?« Og tonen er sober.

- Vi har et regelsæt om, at vi taler pænt. Jeg har 18 unge moderatorer fra det finansielle uddannelsessegment, som sørger for, at regelsættet bevares. Vi vil ikke skabe tastaturkrigere, understreger Andreas Rasmussen.

- Vores motto er, at gratis vidensdeling sikrer alle en større grad af succes, siger Andreas Rasmussen og fortsætter:

- Vi behøver ikke nogen opdatering fra et dansk medie. Er der breaking news på CNN, som har betydning for økonomi og aktiemarkedet, deles det lynhurtigt her eller linkes af medlemmerne i gruppen. Derfor er alle opdateret fra kilder direkte i markedet. Børsen og Berlingske Business mister abonnenter, fordi de er for langsomme, mens der her er ny tilgang af information, hele tiden, siger han og tilføjer:

- Min mission har været at skabe den største platform for vidensdeling af finansiel information. Aktieportalen er blevet en kæmpe videnstank, et online wikipedia for finansiel viden. Jeg tror, at fremtiden tilhører de, der tør flytte grænser og sætte nye standarder for digital kommunikation. Jeg er stor fan af nytænkning og disruption, om man vil, fastslår han.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten