25. juni 2018
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, afslutter onsdag et todages rentemøde. På forhånd er det den klare forventning, at det bliver til en forhøjelse af renten.
Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, afslutter onsdag et todages rentemøde. På forhånd er det den klare forventning, at det bliver til en forhøjelse af renten.
Foto: Brendan Smialowski/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Amerikansk renteforhøjelse kan smitte af på danske boliglån

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Amerikansk renteforhøjelse kan smitte af på danske boliglån

Den amerikanske centralbank ventes at sende renten en tak op onsdag aften dansk tid. Det har indirekte effekt.

Erhverv - 13. juni 2018 kl. 13:48
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den amerikanske centralbank ventes onsdag aften dansk tid at melde ud, at den hæver renten for anden gang i år.

Hvis det ender sådan, kan det på sigt indirekte medvirke til, at renten også får et nøk op i Danmark, vurderer økonom.

- Typisk er det sådan, at når renterne stiger i USA, så smitter det i en eller anden grad af på de europæiske renter og dermed de danske renter.

- Det vil man typisk mærke, hvis man for eksempel som boligejer skal optage et nyt lån eller omlægge sit eksisterende lån, siger cheføkonom Signe Roed-Frederiksen, Arbejdernes Landsbank.

Når renten stiger, bliver boliglånet dyrere.

Den indirekte effekt af den amerikanske renteforhøjelse kommer blandt andet, fordi højere rente i USA har en tendens til at styrke den amerikanske dollar.

- Svagere euro og stærkere dollar understøtter vækst i Europa, siger Signe Roed-Frederiksen.

Det skyldes, at en svagere euro vil gøre de europæiske varer billigere i udlandet og dermed øge væksten. Og højere vækst øger centralbankernes incitament til at forhøje renten.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, afslutter onsdag et todages rentemøde.

På forhånd er det den klare forventning, at det bliver til en forhøjelse af renten.

Ritzau Finans skriver, at 92 ud af 92 adspurgte økonomer ifølge Bloomberg News regner med, at renten bliver hævet 25 basispoint til 1,75-2,00 procent.

- Det er ventet, at den bliver hævet i dag. Det er også ventet, at der kommer en rentestigning yderligere i år, siger chefhandler Mads Zink fra Danske Bank til Ritzau Finans.

Torsdag holder Den Europæiske Centralbank (ECB) rentemøde. Og her ventes det, at renten holdes i ro.

I stedet ventes opmærksomheden at rette sig mod, hvornår ECB vil afslutte et opkøbsprogram, der har skullet understøtte væksten i europæisk økonomi.

- De to centralbanker er ret langt fra hinanden. Den amerikanske centralbank har allerede sat renten op syv gange i træk. ECB er kun lige kommet til at afslutte sit opkøbsprogram, siger Signe Roed-Frederiksen.

- Begge dele er et udtryk for, at den globale økonomi har det langt bedre, og at vi i nogle år nu har haft relativt høje vækstrater. Den europæiske økonomi er bare ikke lige så langt inde i den her højkonjunktur som den amerikanske, siger cheføkonomen.

Hun regner ikke med renteforhøjelse fra ECB før andet halvår 2019.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten