21. juni 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Aftalerne begynder at rulle ind for dansk bildesigner i USA

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aftalerne begynder at rulle ind for dansk bildesigner i USA

Henrik Fiskers amerikanske selskab skal levere op til 700 elektriske biler til britisk kunde i 2023.

Erhverv - 19. maj 2021 kl. 04:31
Af Ritzau

Den danske bildesigner og iværksætter Henrik Fiskers amerikanske selskab, Fisker Inc., har indgået aftale om at levere op til 700 elbiler til det britiske baserede Onto i 2023.

Det oplyser selskabet tirsdag.

Aftalen drejer sig om Fiskers første køretøj, Ocean SUV, som Onto vil udleje på månedsbasis til kunder.

Modellen er endnu ikke sat i produktion, men Fisker oplyste i december, at det canadiske Magna International skal fremstille Ocean SUV i Europa.

Tirsdag oplyste Fisker Inc., at tidsplanen om at indlede produktionen i fjerde kvartal i år indtil videre holder. Den endelige produktionsversion vil blive fremvist i november på et bilshow i Los Angeles.

Fredag fik Fisker Inc. en aftale på plads med Foxconn fra Taiwan om sammen at bygge elbiler på en fabrik i USA.

Bilerne skal økonomisk ligge i den mere overkommelige ende med en grundpris på under 30.000 dollar.

Målet er at påbegynde produktion i slutningen af 2023, og på sigt skal der produceres over 250.000 køretøjer om året på forskellige fabrikker.

Makkerskabet med Foxconn vil gøre det muligt for Fisker Inc. at levere biler, "til en pris, som virkelig åbner elektrisk køretøjer op for massemarkedet", sagde Henrik Fisker.

Foxconn er verdens største kontraktvirksomhed inden for elektronik. Foxconn samler blandt andet iPhones for Apple, men har et ønske om at udvide sine forretningsområder med især elektriske biler, robotter og digitale produkter til sundhedssektoren.

Makkerskabet med Foxconn vil gøre det muligt for Fisker Inc. at levere biler, "til en pris

Fisker Inc. er et blandt mange nye selskaber i USA, der håber på en dag at kunne udfordre Tesla.

Selskabet med hovedsæde i det sydlige Californien er stiftet af Henrik Fisker, der også er administrerende direktør og bestyrelsesformand.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?