1. april 2020
De langdistancefly, som SAS normalt bruger til at flyve til Kina, kommer til at stå parkeret indtil 29. marts. Dermed vinker SAS farvel til indtægter på 140 millioner kroner, vurderer analytiker. (Arkivfoto)
De langdistancefly, som SAS normalt bruger til at flyve til Kina, kommer til at stå parkeret indtil 29. marts. Dermed vinker SAS farvel til indtægter på 140 millioner kroner, vurderer analytiker. (Arkivfoto)
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Aflysninger på grund af coronavirus koster SAS millioner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Aflysninger på grund af coronavirus koster SAS millioner

SAS taber indtægter på aflysning af ruter til Kina. Men lav brændstofpris kan hente pengene hjem igen.

Erhverv - 14. februar 2020 kl. 10:26
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

SAS annoncerede fredag, at selskabets stop for flyvninger til Beijing og Shanghai i Kina forlænges til 29. marts. Dermed er det to måneders flyvninger til Kina, der er aflyst.

Og det kommer med sikkerhed til at gøre ondt på SAS' indtægter, vurderer luftfartsanalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank.

arrow Læs også: Coronavirus kommer til at koste Mærsk i 2020

- Det betyder først og fremmest, at man har to langdistancefly stående på jorden. Og det er dyrt. Det er indtjeningsmaskiner, der er parkeret på landjorden, siger han:

- Det koster formentlig SAS indtægter i omegnen af 140 millioner danske kroner.

Det er et estimat, da SAS ikke selv oplyser et tab, før der aflægges regnskab for perioden.

Det bygger på, at SAS på årsplan får otte til ti procent af sine indtægter på flyvninger til Kina. Det er lidt mindre på denne tid af året, vurderer Jacob Pedersen.

SAS stopper med at flyve til Kina, fordi myndighederne kæmper med at inddæmme coronavirus, der indtil videre har kostet mindst 1381 mennesker livet i Kina.

Og selv om SAS kommer til at savne indtægterne, kan noget af det tabte måske hentes igen, vurderer Jacob Pedersen.

Han peger på, at man kan begynde med at trække udgifter til eksempelvis brændstof fra de 140 millioner kroner.

Derudover fremhæver Jacob Pedersen, at SAS måske kan nyde godt af de afledte effekter på verdensøkonomien, som virussets spredning i Kina har haft.

- Vi har set oliepriserne og dermed også SAS' brændstofpriser falde ret meget. Det betyder også, at SAS kan spare penge, siger han.

I luftfartsbranchen er priserne på brændstof en faktor, der påvirker regnskaberne meget.

Det er dog mere kompliceret end som så. For luftfartsselskaberne køber ikke brændstof fra dag til dag. Det købes lidt tid i forvejen, og derfor er de lave priser mere en mulighed for SAS end en sikker besparelse.

- Kigger vi ind i andet halvår, er der ingen tvivl om, at det vil kunne kompensere for en meget stor del af tabet fra Kina-flyvningerne, hvis brændstofpriserne forbliver på et lavt niveau, siger luftfartsanalytiker Jacob Pedersen.

arrow To passagerer fra krydstogtskib er døde af coronavirus
20. februar 2020 kl. 05:32 Opdateret: kl. 05:34
arrow Antallet af nye virussmittede i Kina tager drastisk fald
20. februar 2020 kl. 00:49 Opdateret: kl. 00:50
arrow Kina udviser amerikanske journalister for corona-artikel
19. februar 2020 kl. 13:13 Opdateret: kl. 06:25

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten