15. november 2018
Advokatfirmaet Bech-Bruun rådgav i 2014 den tyske North Channel Bank om amerikanske pensionsfonde og dansk udbytteskat.  
(ARKIV)
Advokatfirmaet Bech-Bruun rådgav i 2014 den tyske North Channel Bank om amerikanske pensionsfonde og dansk udbytteskat. (ARKIV)
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Advokatfirma involveret i udbyttesag: Det er en mediestorm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Advokatfirma involveret i udbyttesag: Det er en mediestorm

Advokatfirmaet Bech-Bruun har rådgivet svindelmistænkt bank om udbytteskat, men erklærer sig uskyldig.

Erhverv - 08. november 2018 kl. 08:18
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Advokatfirmaet Bech-Bruun afviser lodret at have medvirket til skattesvindel og ser ikke noget problem i, at det står for Skatteministeriets undersøgelse af sagen om snyd med udbytteskat.

Det skriver Bech-Bruun i et brev til sine kunder ifølge erhvervsmediet Finans.

- Lad mig derfor starte med at slå fast: Bech-Bruun har ikke medvirket til skattesvindel, og Bech-Bruun var ikke inhabil, da vi påtog os undersøgelsen for Skatteministeriet, skriver en partner fra firmaet i brevet ifølge Finans.

Bech-Bruun mener, at det er udsat for en ubehagelig mediestorm, hvor det "hele blandes sammen i én pærevælling".

Bech-Bruun vandt i 2017 opgaven med at granske svindlen med dansk udbytteskat. En opgave til 3,5 millioner kroner.

Ifølge Politiken har Bech-Bruun dog i 2014 rådgivet den tyske bank North Channel Bank om amerikanske pensionsfonde og dansk udbytteskat.

Selv om Bech-Bruun ikke mener at have gjort noget juridisk forkert, har firmaet bedt to af sine skatteeksperter om at forlade virksomheden.

En tredje er blevet fyret fra advokatfirmaet Accura, fordi han frem til 2015 arbejdede for Bech-Bruun.

Bech-Bruun forklarer det med, at de ikke har levet op til firmaets etiske standarder.

Finans har ikke kunnet få en kommentar fra Bech-Bruun eller de fyrede advokater.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) sagde i sidste uge, at han har bedt om en forklaring fra Bech-Bruun.

Det gælder indholdet af rådgivningen om udbytteskat, og om firmaet har en interessekonflikt, når det samtidig har stået for Skatteministeriets undersøgelse af svindlen med udbytteskat.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten