15. juni 2021
Min første tanke med bogen var, den kun skulle handle om ledelse, men jeg har fået så mange tilbagemeldinger på emnerne i mit ugentlige nyhedsbrev og fra andre dialoger med ledere, at bogen i rammer bredere. Den handler om arbejdsliv, karriere og personlig udvikling, så de fleste vil kunne få gavn af langt de fleste af de her råd, siger fortæller Susanne Teglkamp.
gallery icon

Se billedserie

Min første tanke med bogen var, den kun skulle handle om ledelse, men jeg har fået så mange tilbagemeldinger på emnerne i mit ugentlige nyhedsbrev og fra andre dialoger med ledere, at bogen i rammer bredere. Den handler om arbejdsliv, karriere og personlig udvikling, så de fleste vil kunne få gavn af langt de fleste af de her råd, siger fortæller Susanne Teglkamp.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 87 gode råd om ledelse og arbejdsliv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

87 gode råd om ledelse og arbejdsliv
Erhverv - 20. maj 2021 kl. 09:50
Af Marianne Due

Sæt dig i førersædet, fokusér på din kommunikation og husk at bruge tid på at reflektere. Det er tre nedslag i 87 emner, som direktør, ledelsesrådgiver og forfatter Susanne Teglkamp har samlet i bogen: »Der er ingen nemme genveje gennem helvede - og andre gode råd om ledelse, arbejdsliv og personlig udvikling«.

- Hvis du skal udvikle dig eller står overfor store udfordringer, så nytter det ikke at stå på kanten. Du er nødt til at gå i gang og klare forhindringerne, for du kan ikke snyde dig igennem, siger Susanne Teglkamp om bogens titel, der også er hentet fra et af bogens gode råd.

Og lige netop det råd stammer fra forfatterens egne personlige erfaringer.

- Det var en kommentar, jeg fik af en chef, da jeg som ung beklagede mig overfor ham, fortæller hun.

FAKTA
  • Susanne Teglkamp, direktør, ledelsesrådgiver og forfatter
  • Teglkamp & co, Hillerød
  • »Der er ingen nemme genveje gennem helvede - og andre gode råd om ledelse, arbejdsliv og personlig udvikling« er udkommet den 6. maj 2021 på Susanne Teglkamps eget forlag, Forlaget Teglkamp. Den koster 199 kroner og kan købes i boghandlerne, på webshops og via Susanne Teglkamps hjemmeside: teglkamp.dk
  • Nyhedsbrevet, der omtales i denne artikel kan tilmeldes på: teglkampco/goderaad/
Du har sjældent medvind

Susanne Teglkamp stod den gang med en opgave, der var træls, vanskelig og fyldt med konfliktpotentiale. I bogen beskriver hun, at bemærkningen ikke var en barsk afvisning men tværtimod et udtryk for anerkendelse og et puf til at komme i gang, for det er lige netop det, man skal gøre med den slags problematiske udfordringer. De forsvinder ikke men vil tværtimod gære, vokse og blive ved med at plage en, indtil problemet er håndteret.

- Det lærte mig, at hvis du vil flytte dig, så er du nødt til at kaste dig ud i det. Det er sjældent, at du har fuldstændigt medvind.

Den nye bog har været to år undervejs og den er vokset ud af det søndagsnyhedsbrev, som Susanne Teglkamp sender hver uge til en base på 600 personer. I det gratis nyhedsbrev beskriver Susanne Teglkamp en ledelsesudfordring og slutter med en opfordring til at reflektere, hvordan man selv håndterer dagens emne.

Korte afsnit om emnerne

Bogens emner er delt op under otte overordnede afsnit. Hvert emne er kort beskrevet og slutter med reflektionsspørgsmål. Den er ikke tiltænkt at blive læst fra ende til anden men at man i stedet dykker ned i de afsnit og emner, der er mest relevante for en, forklarer Susanne Teglkamp.

Det kunne for eksempel være afsnittet om at sætte sig i førersædet som leder eller det om at være opmærksom på sin kommunikation. Sidstnævnte kalder Susanne Teglkamp for »Gå ikke i elefantfælden«.

»Elefantfælden« handler om, at man risikerer at formulerer sine budskaber, så modtagerne lytter med et andet fokus, end det man havde tiltænkt.

- Hvis jeg siger: »Tænk ikke på en elefant«, så er det eneste du kan se for dig en elefant, forklarer Susanne Teglkamp og uddyber, at metoden ofte handler om at undgå ordet »ikke« i sine sætninger.

- Man skal kommunikere, hvad det handler om i stedet for det, som det ikke handler om. Hvis man for eksempel står i en situation med organisationsændringer, så skal man ikke sige, at der ikke kommer til at ske fyringer i den indledende fase, for så er det eneste ord, der bliver hørt »fyringer« eller hvis man i en jobsamtale bliver spurgt, hvorfor man ønsker at forlade sit nuværende job, så kan det også være en elefantfælde. Der skal man være forberedt på spørgsmålet og have et kort svar parat om, at man er parat til nye udfordringer og derefter fortælle, hvorfor man gerne vil have det job, man har søgt, forklarer Susanne Teglkamp.

Den nye bog har været to år undervejs og den er vokset ud af det søndagsnyhedsbrev, som Susanne Teglkamp sender hver uge til en base på 600 personer. I det gratis nyhedsbrev beskriver Susanne Teglkamp en ledelsesudfordring og slutter med en opfordring til at reflektere, hvordan man selv håndterer dagens emne.

Husk at reflektere

Hvert afsnit slutter med nogle få spørgsmål, der skal sætte tankerne i relation til ens egen hverdag.

- Det handler om at reflektere over, hvad kan jeg genkende i det her gode råd? Hvorfor lander jeg i samme situation hver gang? Kan jeg gøre noget andet? Hvad kan hjælpe mig og støtte mig? Eller måske går det op for en, at man uforvarende udsætter andre for noget, der er uhensigtsmæssigt, så man stiller sig selv spørgsmålet: Hvad kan jeg gøre i stedet?«, siger Susanne Teglkamp.

Men hvordan skaber man helt konkret det reflektionsrum til at tænke i dybden i en hverdag, hvor telefonen, mailen og menneskene omkring en hele tiden har brug for ens opmærksomhed og tilstedeværelse.

- Nogle gange hjælper det at tænke højt ved at sige ordene. Man kan også gå en tur måske sammen nogen og snakke om det. Eller gøre de til en fast vane hver morgen eller hver eftermiddag at læse et råd og tænke 5-10 minutter over, hvad man helt konkret kan gøre anderledes, siger Susanne Teglkamp, der også er tilhænger af at give sig selv en timeout til at tænke, selv i situationer, hvor alt er meget hektisk omkring en.

Generalens time-out

- Jeg har også en lang karriere som reserveofficer. Noget af det vigtigste er selvfølgelig at planlægge og tænke frem for ellers risikere man at tabe krigen, men nogle gange under vores øvelser, hvor alting bimlede og bamlede omkring os, så tog generalen en pause, hvor han meddelte, at nu skulle han lige cleare hovedet og tænke. Det var respekteret, at han gjorde det og det var til gavn for alle, fortæller Susanne Teglkamp.

- Flere af de topledere, som jeg taler med, har også gjort det til en vane, at de holder en lang frokost pause på en time, og den giver de ikke køb på. De spiser deres frokost, men slukker telefon og mail, for at få ro på til at reflektere over, hvordan indsatsen skal prioriteres, siger hun.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?