24. april 2018
Sophie Løhde ankommer til Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i København lørdag.
Sophie Løhde ankommer til Forligsinstitutionen på Sankt Annæ Plads i København lørdag.
Foto: Scanpix/Bax Lindhardt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: 12 timers forhandling endte uden aftale for statsansatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

12 timers forhandling endte uden aftale for statsansatte

Lange forhandlinger om statsansattes overenskomst lørdag endte uden et gennembrud i forhandlingerne.

Erhverv - 14. april 2018 kl. 22:56
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et møde i Forligsinstitutionen om overenskomsten på statens område er lørdag aften afsluttet efter 12 timer. Men trods de langvarige forhandlinger er der fortsat ingen aftale.

Det fortæller Flemming Vinther, der forhandler for lønmodtagerne i staten, til TV2 News.

arrow Læs også: Fagbosser presser på til det sidste i strid om arbejdstid

- Vi går ud fra 12 timers forhandling uden en aftale og uden bevægelse, siger den fåmælte forhandler:

- Jeg synes, at jeg skal holde tillægsordene for mig selv.

Statens topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), forberedte sig inden lørdagens møde på, at de svære forhandlinger i sidste ende kan ende med en storkonflikt, hvis der ikke landes en aftale.

Og ministeren måtte efter lørdagens maratonforhandlinger erkende, at det ikke gik som ønsket.

- Det så svært ud, da vi gik ind af døren, og det ser desværre også svært ud, når vi går ud af den, siger hun til TV2 News lørdag aften.

Hun vil ikke kommentere indholdet af diskussionerne i Forligsinstitutionen.

Hun siger, at begge parter er optaget af at finde løsninger - alligevel er det ikke lykkedes.

- Ingen af os kan afvise en konflikt. Man kan kigge på uret og se, at tiden er ved at rinde ud, siger Løhde.

Heller ikke Flemming Vinther afviser en konflikt.

- En konflikt er jo det, som vi har retning mod, hvis vi ikke lander en aftale, lyder det.

De to parter mødtes lørdag, efter forhandlinger mellem parterne på det regionale og kommunale område i ugens løb endte uden resultat.

Tirsdag er udråbt til en form for deadline i forhandlingerne. Begge parter har varslet konflikt, som forligsmanden har udskudt i to uger.

Dermed er en strejke udskudt til på tirsdag, hvorefter den kan bryde ud på femtedagen efter, altså den 22. april. Arbejdsgivernes lockout træder på samme vis i kraft 28. april.

Søndag er der igen forhandlinger i Forligsinstitutionen. Denne gang er det overenskomsten for de kommunalt ansattes, der forhandles.

arrow Lønslagsmål gør forhandlinger i kommunerne meget svære
15. april 2018 kl. 08:09 Opdateret: kl. 08:10
arrow Socialpædagoger åbner for separate OK-aftaler
14. april 2018 kl. 14:19 Opdateret: kl. 14:20

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland