18. november 2018
Dronningen sender Prins Swing og Prins Rock ud at lede efter en kommende dronning. Foto: Annemette Jensen
gallery icon

Se billedserie

Dronningen sender Prins Swing og Prins Rock ud at lede efter en kommende dronning. Foto: Annemette Jensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Video: Prins Rock og Prins Swing gjorde lykke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Video: Prins Rock og Prins Swing gjorde lykke
Egedal - 09. november 2018 kl. 06:21
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Dette skoleår er det første, hvor Veksø skoles 4. klasse sidste år er fortsat i 5. klasse i Veksø i stedet for at gå videre på Lærkeskolen i Stenløse. Derfor var det også første gang, at en 5. klasse på Veksø Skole torsdag spillede et teaterstykke for skolens andre elever om formiddagen, og for deres forældre igen om eftermiddagen.

»Prins Rock og Prins Swing« hed stykket, som skolen havde købt, og som navnet antyder, var det en forestilling med en masse musik i. Tvillingeprinsernes mor dronning Rumba sender nemlig prinserne ud for at finde en prinsesse. Dronningen kan nemlig ikke huske, hvem af dem, der blev født først, så den af dem, der først kommer hjem med én, som hun kan godkende, får lov at blive kronprins.

Det er dog ikke så enkelt, som det lyder, for selv om prinserne finder skønne, musikalske piger som Prinsesse Pop, Prinsesse Vals og Prinsesse Reggae, så passer de ikke til den tykke, madglade og ugebladslæsende dronning Rumbas billede af, hvordan en kommende dronning skal være.

Og hendes mand Prins March får ikke et ord indført, når han gerne vil give sit besyv med om, hvem der skal være den kommende dronning.

Så almindelige piger får chancen for at vise, hvad de duer til, og dem, der ikke får et Uuuud! af dronningen går videre til de afsluttende prøver med vinketest, hattetest og sidde-længe-på-en-stoltest.

Og som det tit går i eventyr, så narrer den kloge den mindre kloge, så det lykkes at finde den helt rigtige dronningekandidat, inden dronning Rumba eksploderer!

Forestillingen gjorde stor lykke hos eleverne, der grinede meget de rigtige steder, og klappede af sangerne og orkesteret, der spillede til. Alle i salen var tydeligvis rigtigt godt underholdt.

På videoen synger hofdamerne om, hvor hårdt det er at arbejde ved hoffet.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk