19. oktober 2021
Formanden for Venstre i Egedal Lisbeth Dupont-Rosenvold er klar til en tørn til, men der skal findes fire nye til bestyrelsen.
Formanden for Venstre i Egedal Lisbeth Dupont-Rosenvold er klar til en tørn til, men der skal findes fire nye til bestyrelsen.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Venstre skal have nye kræfter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Venstre skal have nye kræfter
Egedal - 04. februar 2016 kl. 05:25
Af Annemette Ross Jensen

Der er lagt op til udskiftning i bestyrelsen for Venstre i Egedal, når den lokale afdeling af partiforeningen holder generalforsamling på Egedal Rådhus mandag den 8. februar klokken 19.30. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Mens formanden Lisbeth Dupont-Rosenvold og bestyrelsesmedlemmerne Hans Wolff og Jens Olsen genopstiller, så har fire bestyrelsesmedlemmer og en af suppleanterne valgt at træde ud af bestyrelsen.

Ifølge Lisbeth Dupont-Rosenvold så skyldes det imidlertid et sammentræf af omstændigheder, idet for eksempel Jan Petersen har købt hus i Værløse og flytter fra kommunen, Andreas Milan og John Müller begge har travlt som selvstændige og Mogens Berth har taget sin tørn i over 30 år. Udover de fire har også suppleant Camilla Rask valgt at træde ud, men det er ikke lokalformandens fornemmelse, at Venstre i Egedal lokalt er i krise, og hun har forståelse for, at 2015 har været et hårdt år for bestyrelsen med både folketingsvalg og EU-afstemning.

- Det er sådan set naturlig afgang og ikke udmeldelser fra Venstre, og jeg sidder lige og taster fire nye medlemmer ind, fortæller Lisbeth Dupont-Rosenvold, selv om hun erkender, at det på landsplan er lidt op ad bakke.

- Sådan er det, når man er en mindretalsregering, der skal tage ansvar, siger hun, men som formand for Venstre i Egedal synes hun, regeringen og ministrene gør det godt.

Rejser du til udlandet i år?