12. maj 2021
Forløbet med den syriske veninde har sat sine tydelige spor hos  Maya Valeur, Mathilde Bay, Stine Fich Kjellow og Mette Rasmussen fra 3.x. Foto: fdue.
Forløbet med den syriske veninde har sat sine tydelige spor hos Maya Valeur, Mathilde Bay, Stine Fich Kjellow og Mette Rasmussen fra 3.x. Foto: fdue.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Veninder: Syriske Samira blev hjemsendt før eksamen - og forsvandt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Veninder: Syriske Samira blev hjemsendt før eksamen - og forsvandt

Få måneder før sin studentereksamen på Egedal Gymnasium og HF blev en pige fra Syrien og hendes familie hjemsendt. Fire fra klassen og en lærer fortæller her

Egedal - 21. april 2021 kl. 06:03
Af Finn Due Larsen

Pludselig blev det svært at koncentrere sig i timen.

arrow Læs også: 17-årige Roseem frygter hjemsendelse

Undervisningen, karaktererne, eksamen - alt det der normalt fylder alt i hovederne på 3.g.'ere og 2. HF.'ere, virkede med et slag meget svært at fokusere på.

"Lige pludselig var differensligninger ligemeget, og om man fik 7 eller 10 i et fag. En anden persons liv er fuldstændig ødelagt. Det satte virkelig meget i perspektiv."

Ordene fra Stine Fich Kjellow nikkes der til hos de tre andre elever i 3.x. på Egedal Gymnasium og HF- Maya Valeur, Mette Rasmussen og Mathilde Bay. De har tilfælles, at de alle har kendt og været tæt på Samira.

Nu er de samlet for at forsøge at beskrive en meget dramatisk periode i både hendes og deres liv.

Alle fire er stadig tydeligt berørte, og årsagen til det pludselige svigt af koncentration skal findes tilbage i februar.

Her fik Samira, som de havde lært at kende så godt gennem hele gymnasietiden, at vide, at hun og hendes familie, der boede i Frederikssund, skulle sendes tilbage til hjemlandet Syrien.

Sikkert?

Det borgerkrigshærgede land, som familien flygtede fra i 2015, var efter de danske myndigheders vurdering nu sikkert at vende tilbage til.

Den vurdering delte Samira og hendes familie mildest talt ikke, og de forsvandt. Fra den ene dag til den anden var de væk, flygtet over hals over hoved.

Uvist hvorhen, de fire klassekammerater gætter på et andet land, men de ved intet. Kun at familien i hvert fald ikke ville tilbage til Syrien.

Men det vender vi tilbage til. Først skruer vi tiden tilbage til 1.g., hvor Samira fra starten var en del af klassen.

Flere i familien dræbt

De husker Samira som en meget stille pige i starten.

"Hun skulle jo også lære et nyt sprog og en ny kultur. Men hun kunne godt tale og forstå dansk, man kunne sagtens snakke med hende", siger Mette, og Mathilde fortæller at hun tit fulgtes med Samira i toget fra Frederikssund:

"Jeg snakkede meget med hende om hvilke fremtidsplaner hun havde."

Mette husker hun fortalte om sin opvækst:

"Hun var klart påvirket af den barndom hun havde haft, og fortalte, at flere af hendes familiemedlemmer var blevet dræbt."

Men seriøs, det var hun. Med fremtidsplaner om universitetet, hun ville gerne gå fra B- til A-niveau i kemi, og havde et klart mål om at blive farmaceut.

Socialt udviklede Samira sig meget, og blev godt integreret med de andre i klassen.

"I 2.g mødtes alle pigerne fra klassen til en julefrokost, der fungerede som et sammenskudsgilde. Samira havde i denne forbindelse mad med fra hendes hjemland, og vi var alle meget nysgerrige på det og ville gerne smage", fortæller Stine, og fortsætter:

"Det var ligesom for at indvie os i hendes verden, på samme måde som vi havde indviet hende i vores. Hun spiste også af vores mad, så længe det ikke indeholdt svinekød. Desuden lånte hun en julesweater af mig, for rigtig at være i stemning med os andre, selvom hun ikke selv fejrede jul derhjemme."

De husker også, at når der havde været ramadan, og der blev holdt Eid-fest bagefter, tog Samira slik med til klassen.

Da klassen i 2.g. skulle til Vietnam, måtte Samira ikke komme med, på grund af de regler familien var underlagt fra Udlændingestyrelsens side. Det var veninderne naturligvis kede af.

Samvittighedsfuld

I religion blev Samiras egne oplevelser med islam inddraget, og læreren blev indimellem irettesat, husker pigerne med et lille smil.

"Det var spændende at høre hende fortælle", siger Mette.

Det bekræfter læreren, Trine Anker:

"Man kan godt sige, at hendes selvoplevede religion, islam, bidrog til at udvide undervisningen. Hun læste også arabisk, og det var med til at få hende frem, at hun kunne byde ind med det. Hun var helt klart på vej, og jeg var ikke i tvivl om at hun ville få sit eksamensbevis."

Trine Anker husker Samira som meget samvittighedsfuld, en elev der lavede sine ting.

"Hun arbejdede godt med det danske. Hun skulle hentes lidt frem for at sige noget, men det gik fint."

"Fuldstændig knust"

Den fine indsats fik en brat ende, da familien i februar i år fik at vide, at deres fem år lange opholdstilladelse ikke kunne forlænges, og de skulle rejse tilbage til Syrien.

Men allerede inden den afgørelse kom, kunne veninderne mærke tydelige forandringer hos Samira.

"Da opholdstilladelsen var ved at udløbe, gik uvisheden hende meget på. Hun var meget nervøs", husker Mathilde.

"Da beskeden så endelig kom, var hun fuldstændig knust. Hun kom ikke i skole mere. Det er klart, det er hele ens fundament der rives væk", siger Mette.

I klassens gruppechat skrev Samira, at hun frygtede for sit liv.

"Vi spurgte hvad vi kunne gøre, om vi kunne berolige hende på nogle måder."

Her begyndte det også at påvirke veninderne:

"Det fik vi det rigtigt dårligt over. Det var bare sådan en uretfærdig situation hun var sat i. Hun kunne ikke få lov at færdiggøre sin eksamen."

Sporløst forsvundet

Lærer Trine Anker husker også tydeligt den sidste tid:

"Jeg var i kontakt med hende, kort tid efter familien fik brevet med afslaget. Hun var meget bange for hvad der skulle ske dem i Syrien. Hun frygtede for, at Assad-styret ville komme efter dem."

Det sidste veninderne hørte fra Samira, var en afslutnings-besked hvor hun skrev, at nu flygtede familien. Siden har hun været sporløst forsvundet, og ingen af dem har kontakt til hende.

"De ville ikke til Syrien, men flygte til et andet land. Hun sagde ikke hvorhen. Hun slettede alle sine sociale medier-profiler og gik under jorden. Vi har ikke hørt fra hende siden."

"Gem min hue"

Veninderne blev så kede af det og rystede på Samiras vegne, at de skrev et debatindlæg. Hvor de skarpt kritiserer beslutningen om at udvise en elev kort tid før eksamen.

"Hver dag snakker vi om hvor uretfærdigt det er. Man gør alt hvad man kan for at blive integreret, og så kan man ikke bruge de år til noget som helst. Staten bruger en masse ressourcer, og så smider de hende ud af landet", som Mathilde siger, og hun tilføjer:

"Hun lærte sproget. Hun gik på min folkeskole, hvorefter vi tog på samme gymnasium. Hun fik danske venner. Hun deltog i sociale arrangementer med os piger. Jeg forstår ikke, hvad vi som land, mener hun skulle have gjort mere for at få lov til at blive i landet."

Håbet om nogensinde at se Samira igen har de ikke meget tilbage af.

"Men et eller andet sted håber man da. Hun skrev som noget af det sidste, om ikke vi ville gemme hendes studenterhue", fortæller Mette.

"Så måske en dag, selv om det er svært at tro på at nogen vil vende tilbage til et land hvor man er blevet udvist fra", siger Maya.

At fortælle den syriske venindes historie får hende næppe tilbage.

Men måske kan det at stå frem i avisen hjælpe andre i en lignende situation, er de enige om.

Samira er ikke pigens rigtige navn. Vi har valgt at ændre navnet, da hun ikke selv medvirker i artiklen.

arrow Tesfaye stoler på myndigheders vurdering af Syrien-sikkerhed
05. maj 2021 kl. 13:51 Opdateret: kl. 13:52
arrow Debat: Bum! Lær dansk! Så går det dig godt!
29. april 2021 kl. 14:59 Opdateret: kl. 14:59
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?