19. august 2019
Foto: Allan Nørregaard
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Valget forsinker budgetproces

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Valget forsinker budgetproces
Egedal - 08. august 2019 kl. 15:11
Af Annemette Ross Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Folketingsvalget og regeringsdannelsen i juni kommer til at betyde, at Egedal Kommunes budget først bliver endeligt vedtaget den 5. december i år. Det oplyser Egedal Kommune i en pressemeddelelse. Årsagen er, at regeringens forhandlinger med Kommunernes Landsforening om rammerne for kommunernes økonomi ikke som normalt blev forhandlet på plads før sommerferien.

»På grund af årets Folketingsvalg og den efterfølgende periode inden der blev dannet en ny regering, blev forhandlingerne udsat til efter sommerferien. Økonomiaftalen forventes på plads i starten af september.«, oplyser kommunen.

Det betyder også, at fristen for, hvornår de kommunale budgetter for 2020 skal være godkendt af byrådet, udsat fra den sædvanlige dato 15. okober til den 5.november og Egedal Byråd udsætter altså sin godkendelse til den sidste dag.

- Det er ærgerligt, at vi bliver nødt til at udsætte vores tidsplan, fordi regeringen ikke har fået en aftale på plads med kommunerne inden sommerferien. I en kommune bestemmer vi selvfølgelig mange ting selv, men bliver også påvirket af de rammer, som der aftales fra centralt hold. Derfor er vi afhængige af, at den samlede aftale om kommunernes økonomi falder på plads snart, siger borgmester Karsten Søndergaard (V) i pressemeddelelsen.

FREDERIKSBORG AMTS AVIS
NYHEDSBREV TILMELDING

SE EKSEMPEL

Læs mere om vores privatlivspolitik på https://sn.dk/cookies.

Du kan altid afmelde nyhedsbrevet ved at klikke på "Afmeld nyhedsbrev" i de modtagne nyhedsbreve.
Nyhedsbrevet udkommer hver dag kl. 7.00 undtagen søndage.

grafik køb billede