20. januar 2021
Ølstykke-pigen Kaya Vinther fra Ølstykke går sammen med dansepartneren Marcus Egstrand efter et liv som professionelle dansere. I weekenden vandt de DM i Randers.
Ølstykke-pigen Kaya Vinther fra Ølstykke går sammen med dansepartneren Marcus Egstrand efter et liv som professionelle dansere. I weekenden vandt de DM i Randers.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ungt par overstråler ældre konkurrenter på dansegulvet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ungt par overstråler ældre konkurrenter på dansegulvet

Det unge dansepar Kaya Vinther og Marcus Egstrand er 12 og 13 år gamle. I weekenden hev de Danmarksmesterskaberne hjem for næsen af to ældre par

Egedal - 26. november 2020 kl. 13:45
Af Anne Lønstrup

De var tre-fire år yngre end deres konkurrenter, men Kaya Vinther fra Ølstykke og hendes dansepartner Marcus Egstrand vandt i weekenden DM i latin- og standard-dans i Randers Arena.

De to dansere har trænet sammen i seks år og er meget fokuserede på deres dansekarriere. Ifølge Kayas mor, Gitte Friis Vinther, drømmer de nu om at vinde VM. Og efter deres nyeste præstation har parret fået et ekstra gear:

"De sidste mange uger har de trænet tre-fire timer hver dag. Det er deres første år i en ny række, og de ville det så gerne," siger Gitte Friis Vinther og fortsætter.

"Lørdag vandt de i latindans uden de store problemer, og søndag vandt de i standarddans. Der var de mere pressede, så der var mere spænding på. De har danset mod dem, der blev nummer to før, så nu skulle de virkelig vinde. Det gjorde de så, så jeg er en meget stolt mor," siger Gitte Friis Vinther.

Hjalp hinanden
Superstar hedder den nye række, som 12-årige Kaya og 13-årige Marcus er rykket op i. Den går op til 16 år, så de to øvrige finalepar var ældre, hvilket understreger, at parret ikke er kommet sovende til deres sejr.

De havde samtidig ekstra blod på tanden, fordi corona-krisen har betydet aflysninger af alle de sædvanlige danseturneringer.

"Normalt deltager de også i turneringer i udlandet - vi har været i England, Frankrig, Holland og Tyskland for at danse - men alt har været lukket ned i år," siger Gitte Friis Vinther.

Turneringen i Arena Randers blev da også gennemført med stramme restriktioner. Danserne fik lov til at komme på gulvet i mindre sektioner og derefter ført ud af salen igen. Og publikum var meget mindre end normalt.

"Det var svært på den måde, at parrene holdt sig i den ene side af hallen og forældre i den anden. Det betød, at den eneste mulighed for kontakt var over telefonen. Der finder man ud af, hvor meget deres holdkammerater betyder. F.eks. gik Kayas hår gik lidt ud, og så var der en anden danser, som hjalp med at få det sat igen. Man hjælper hinanden, selv om man hver især er fokuseret på at skulle danse," fortæller Gitte Friis Vinther.

Hun glæder sig over, at børnene i situationen fik vist, hvor meget de kan klare sig selv.

"Børnene får lært sig selv bedre at kende, det lærer man også af som par."

Sammen i seks år
Marcus og Kaya har trods deres unge alder, allerede danset sammen i seks år, og det er ifølge Kayas mor usædvanligt, at de ikke har skiftet partner. De har vundet fem danmarksmesterskaber i træk, og sidste år blev de verdensmestre. Men på grund af deres unge alder har de endnu ikke kunnet tiltrække nok sponsorer i en sport, hvor det koster en del penge at deltage på højt niveau, for der er både udgifter til rejser, enetimer og udstyr. I 13-14-års alderen begynder man at vinde pengepræmier i udlandet.

Når de ikke lige træner op til DM med daglige dansesessioner, træner parret fire-fem gange om ugen i 'Vild med dans'-dommeren Britt Bendixens dansestudie i Grøndalscentret.

Marcus' mor, Charlotte Egstrand, er deres træner.

"Hun er tidligere verdensmester, og jeg har selv været sportsdanser, så det ligger nok vores børn i blodet," siger Gitte Friis Vinther.

Det var hendes moster, der for seks år siden kunne se, at de to børn kunne blive et stærkt dansepar.

"I begyndelsen ville Kaya ikke danse med drenge, og Marcus var slet ikke interesseret i at danse, men sad med sin iPad, mens hans lillesøster var på gulvet. Men min moster kunne se, at de passede sammen, og de har været et match uden lige. De ses også privat," siger Kayas mor.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?