26. september 2021
fotograf Thinna  Aniella
Foto: fotograf Thinna Aniella
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ulrik John Nielsen: Helles afgang er 'udramatisk'

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ulrik John Nielsen: Helles afgang er 'udramatisk'

Det er ærgerligt, at vi er reduceret til to byrådsmedlemmer, men vi står stadig stærkt, siger gruppeformand efter et medlem er blevet løsgænger

Egedal - 05. august 2021 kl. 11:30
Af Finn Due Larsen

At Helle Anna Elisabeth Nielsen har forladt Lokallisten Ny Egedal, har baggrund i en beslutning, der er "udramatisk".

arrow Læs også: Forlader Lokallisten: Helle Anna Elisabeth Nielsen bliver løsgænger

Det siger Ulrik John Nielsen, gruppeformand for Lokallisten i byrådet.

"Der er ingen der er uvenner eller sure på hinanden", siger han til Lokalavisen.

Som omtalt har Helle Anna Elisabeth Nielsen i et Facebook-opslag ladet forstå, at der er tale om "en fælles beslutning". Det bekræfter gruppeformanden:

"Det er ikke hende selv der har truffet beslutningen. Det har vi været flere om."

I udmeldingen fremgår det også, at beslutningen skyldes "grundlæggende principper og værdier". Dette har Helle Anna Elisabeth Nielsen ikke ønsket at uddybe, og forelagt dette siger Ulrik John Nielsen:

"Det vil jeg ikke udtale mig om. Det er vigtigt for mig, at det her er udramatisk, og at det er foregået på en pæn og sober måde."

Kandidater på vej

Om det faktum, at byrådsgruppen nu er reduceret fra tre til to byrådsmedlemmer - foruden Ulrik John Nielsen er det Bettina Zarp - siger Ulrik John Nielsen:

"Det synes jeg selvfølgelig er ærgerligt. Men vi står stadig stærkt, med to gode medlemmer, og så har vi en stærk kandidatliste på vej", siger gruppeformanden, der henviser til at listen holder opstillingsmøde 17. august.

"Det vil vi lægge alle vores positive kræfter i, så vi er klar til valgkampen. Så jeg synes ikke vi er svækket."

Stemmer du til kommunalvalget i år?