22. juni 2021
Trappen er meget benyttet, og Sandra har fået mange positive kommentarer, imens hun malede den. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Trappen er meget benyttet, og Sandra har fået mange positive kommentarer, imens hun malede den. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Trappen er en fryd for øjnene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Trappen er en fryd for øjnene
Egedal - 09. maj 2021 kl. 13:46
Af Annemette Ross Jensen

Hvis man ikke vidste det, så er det ikke til at se, at det er en trappe. På lidt længere afstand ligner det et lodret maleri, men når man kommer tættere på, er det tydeligt, at det er malet trin for trin på trappen imellem Stenløse Kulturhus på Rådhustorvet og Kvickly i Egedal Centret.

Her har Ølstykke-kunstneren Sandra Marquardt Westergaard siddet og malet, og på få uger har hun forvandlet kedelig beton til et sprudlende maleri i betonmaling.

- Det er meget flot. Tillykke med det, lyder en spontan kommentar fra en forbipasserende mand, og han er langt fra den eneste, der har givet maleriet positive ord med på vejen, imens det er blevet til.

- Folk har været virkelig virkelig søde og meget begejstrede, siger Sandra.

Trappemaleriet har været den hidtil største opgave i den 43-årige kunstners karriere.

- Og den mest besværlige og koldeste, siger hun, men selv om hun godt kunne have tænkt sig, at det havde været et par grader varmere, så synes hun alligevel, hun har været heldig med vejret.

- Det har stort set ikke regnet i de 14 dage, jeg har været i gang, siger hun.

Undervejs har nogle også købt kaffe og kage til hende eller tilbudt at gøre det, og de mange rosende ord har også varmet.

- Det har været en fantastisk oplevelse og det hele værd, siger Sandra, der har fået kommentarer fra alle forbipasserende - selv unge mænd, der ellers er »lidt seje« har vendt sig om og rost det.

- Jeg er rigtig glad for, at de gør det, for de skal være med til at passe på det, siger hun.

Undervejs har hun fået opfordringer til også at male på væggene på hver sin side af trappen, men det har hun ikke gjort.

- Jeg kan godt lide, at når man går ned ad trappen, kan man ikke se det, men når man vender sig om, så kan man. Det sætter det i perspektiv for mig, siger hun.

Maleriet er fuld af kendte vartegn fra Egedal Kommune fra Kong Svends Høj øverst til højre til Skenkelsø Mølle nederst til venstre, og det hele holdes sammen af en pige med en ballon som symbol på, at man kan tage kulturen med sig eller give slip. Til gengæld har værket ikke noget navn.

- Men det er dedikeret til borgerne i Egedal Kommune, og det har været et mål for mig, at man skulle kunne genkende, hvor man er, siger hun.

Hun oplyser, at der er officiel indvielse af værket fredag den 28. maj klokken 14.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?