21. juni 2021
Frederik Hausner Petersen har gode erfaringer med fællesskab omkring onlinetræning i Ledøje-Smørum Tennisklub (billedet), og på DGI Nordsjællands kurser deler han ud af sine erfaringer. Foto: Privat
Frederik Hausner Petersen har gode erfaringer med fællesskab omkring onlinetræning i Ledøje-Smørum Tennisklub (billedet), og på DGI Nordsjællands kurser deler han ud af sine erfaringer. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Træn sammen hver for sig online

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Træn sammen hver for sig online
Egedal - 22. januar 2021 kl. 05:55
Af Annemette Ross Jensen

Mens foreningslivet er lukket ned, kan det være svært at fastholde medlemmerne, men træningsforløb online hvor fællesskabet er i fokus stormer frem. Det oplyser DGI-Nordsjælland, der arrangerer onlinekurser i at lave træningsforløb online. Det har Bjarne Binder, der er bestyrelsesmedlem og træner i Ganløse Skytteforening deltaget i.

- Vi frygter, at vi mister medlemmer, og at de glemmer os, når der engang bliver åbnet op, fordi det er for længe siden, de har gået til skydning, siger han i pressemeddelelsen.

Men i stedet for at kaste håndklædet i ringen og vente på, at foreningslivet åbner op for, at man igen kan mødes fysisk til sin idræt, tilmeldte Bjarne Binder sig DGI Nordsjællands onlinekursus »Få hjælp til at lave onlinetræningsforløb i foreningen«.

Til det første onlinekursus, hvor 20 personer mødte op online, fik Bjarne Binder og de andre deltagere konkrete værktøjer til, hvordan man kan starte et onlinetræningsforløb i foreningen. Men det var ikke kun den fysiske del af træningen, der var fokus på.

- Det sociale er meget vigtigt, fordi medlemmerne gerne vil se deres holdkammerater og lave aktive ting med dem. Så det handler om at dyrke fællesskabet på en sjov og anderledes måde, fortæller Frederik Hausner Petersen, der er instruktør på onlinekurset. Han er også cheftræner i Ledøje-Smørum Tennisklub, hvor han har gjort sine egne erfaringer.

- Jeg tænkte: »Hvad gider ungerne at komme tilbage til uge efter uge?« Ingen af mine børn gider komme tilbage for at lave fysisk træning i en hel time, siger Frederik Hausner Petersen.

Så han begynde at tænke over, hvordan de kunne bibeholde fællesskabet, samtidig med at de holder fast i, at de er en idrætsforening og laver noget idræt sammen.

- Der skulle være det sociale element, fastslår Frederik, og det sikrer han blandt andet ved, at deltagerne laver små opgaver sammen.

- Det kan være en quiz eller mentaltræning, siger han. Men da han kun har sine medlemmer online en time om ugen vil han også gerne motivere dem resten af tiden, og det gør ham ved hjælp af motivationsark med opgaver.

- Det kan være at cykle en tur eller lave en øvelse med ketsjer, forklarer han, og hvis eleverne har løst opgaven på motivationsarket til næste onlinetime, så får de udleveret et nyt. Samtidig har klubben aktiveret sin instagramprofil, så medlemmerne kan lægge billeder af deres aktiviteter op og få ekstra point.

- Det er helt vildt, hvad der er sket på instagram, konstaterer Frederik, der i samarbejde med Sommerland Sjælland har en trumf i ærmet for at aktivere klubbens medlemmer i februar. Her bliver de delt op i hold, som skal forsøge at løbe, gå eller cykle så meget som muligt sammenlagt i februar.

- Det hold, der når allerflest kilometer, vinder en tur til Sommerland Sjælland, forklarer han.

Det er de tanker og erfaringer, Frederik Hausner Petersen giver videre på onlinekurserne, og tirsdag 26. januar skyder Ganløse Skytteforening sin egen onlinetræning i gang.

- Målet er at samle alle skytterne under 18 år og lave sjov og ballade online og samtidig dyrke noget motion, fortæller Bjarne Binder.

Skytteforeningen har også indført et pointsystem, så medlemmerne får point ved at løse opgaver og eksempelvis uploade et billede fra sin træning i skytteforeningens gruppe på Facebook.

- Pointsystemet er kun for at få folk op af stolen - ikke for at sammenligne sig med de andre, men for at komme op af sofaen og i gang med at lave noget, siger Bjarne Binder, der kan mærke, at de unge hungrer efter aktiviteter.

- Der sker jo ikke så meget lige nu. Så de sidder foran computeren alle sammen eller iPad'en, eller hvad det nu er af elektroniske gadgets. Og det er det. Så det virker som om, at de er klar på nogle aktiviteter, siger Bjarne Binder, der samtidig håber, at de unge bevarer det vigtige sociale sammenhold.

På DGI.dk kan man se og tilmelde sig onlinekurserne: »Få hjælp til at lave online træningsforløb i foreningen«.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?