Udvalgte vine fra Italien, Spanien og Frankrig er på hylderne hos Ricardo Cano, som i november åbnede vinfirma/showroom på Niels Olsens Vej
Ricardo Cano fra Spanien har tidligere drevet flere cafeer og haft cateringfirma. Men i november åbnede han sit eget udsalg af vine fra bl.a. Italien, Spanien og Frankrig samt brugskunst, gavepakker og vinkurve.
Hans showroom ligger på Niels Olsens Vej 5 i Ølstykke, og her finder man hovedsagelig vine, som man ellers kun kan købe på restaurationer. Det betyder ifølge Ricardo Cano gode vine til prisen.
"Man får bedre vine for pengene. Vi er billige. Du kan få pallevin til 45 kr. pr. flaske, men du kan også få en vin til 590 kr., som er vores dyreste vin. Mange af vinene er vi eneleverandør på, og det gør det sjovt at handle vin hos os," siger han, der sælger både til private og erhverv.
Corona har begrænset adgangen til den fysiske butik, men det er også muligt at finde og bestille via hjemmesiden Canagroup.dk
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her