21. oktober 2018
Omkring 20 børn dukkede op i Ølstykkehallen søndag, da HØJ Håndbold holdt åbent hus i forbindelse med deres initiativ til et nyt håndboldhold for børn med udviklingshandicap, som har fået navnet HØJ Kidz. Foto: Hans Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Omkring 20 børn dukkede op i Ølstykkehallen søndag, da HØJ Håndbold holdt åbent hus i forbindelse med deres initiativ til et nyt håndboldhold for børn med udviklingshandicap, som har fået navnet HØJ Kidz. Foto: Hans Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor interesse for håndbold til børn med handicap

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor interesse for håndbold til børn med handicap
Egedal - 04. juni 2018 kl. 05:11
Af Tanja Straagaard Jensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

HØJ Håndbold havde søndag succes til deres åbent hus i Ølstykkehallen, hvor de introducerede håndboldtilbuddet HØJ Kidz til børn med udviklingshandicap, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Her mødte over 20 friske børn op for at prøve at spille håndbold sammen med andre børn, der lider af en form for handicap.

Og det fremmøde var særdeles pænt, hvis man spørger håndboldklubbens formand.

- Det er jo så skønt, at så mange vælger at møde op, og børnene gik bare i gang med at spille med det samme, så vi er meget tilfredse lige nu, siger HØJ-formand Helle Rasmussen.

Det nye håndboldhold er tænkt som et fristed for børn, der kan have mange udfordringer i hverdagen, og et sted hvor de kan få mulighed for at dyrke en holdsport sammen med andre børn, som de kan spejle sig i.

- Vi vi gerne give børnene mulighed for at lave motion i nogle trygge rammer, hvor de kan blive en del af et fællesskab, fortæller Helle Rasmussen.

Tilbuddet er inspireret af håndboldspilleren Rikke Nielses projekt LykkeLiga, men også af en af klubbens egne lokale trænere, der selv har en 11-årig pige med udviklingshandicap.

- Jeg kender ikke til nogle andre tilbud for handicappede børn her i området, og jeg tænkte, at andre sikkert står i samme dilemma. Min datter Ida har spillet håndbold på et andet hold, men der kunne hun slet ikke følge med, så hun glæder sig helt vildt til det her, siger Mette Nobel Eriksen.

Sammen med tre andre håndboldtrænere kommer hun til at stå i spidsen for træningen, som kommer til at foregå en gang om ugen efter sommerferien, hvor holdet starter op.

Der holdes åbent hus hos HØJ Kidz i Ølstykkehallen igen på næste søndag den 10. juni klokken 11-13.

Læs hele historien i Frederiksborg Amts Avis mandag den 4. juni.

Køb

Artikel eller billede

Skriv til:
abonnement@sn.dk

Nyt om

Navne

Send en e-mail til:
Frederiksborg@sn.dk