
Beboerne i bostederne Skelhøj og Bakkehuset kan se frem til en huslejestigning på mellem 2000 og 2500 kroner om året, men det kommer til at ske gradvist over fem år.
Huslejestigningen skyldes en fejl i fordelingsmodellen imellem boligerne og de kommunalt betalte servicearealer, idet et tilsyn efter Almenboligloven har vist, at kommunen har betalt for meget, og beboerne for lidt.
- Det skal der rettes op på, fastslog medlem af Social- og Sundhedsudvalget Henriette Thirup-Bielefeldt (S), idet både formanden Vicky Holst Rasmussen (S) og Bettina Zarp (L) var fraværende.
Men da prisstigningenfor den enkelte bolig ligger på cirka 2250 kroner om måneden i gennemsnit, har adminitrationen vurderet, at det er for meget på én gang. I stedet indfases stigningen med en femtedel af beløbet om året, så huslejen stiger med 440 det første år og tilsvarende de næste fire år, indtil stigningen er fuldt indfaset.
- Det er meget uheldigt, når borgerne får en huslejestigning, der bestemt ikke er i småtingsafdelingen, sage Henriette Thirup-Bielefeldt, men understregede samtidig, at byrådet kan ikke andet.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her