17. oktober 2021
Foto: Maj-Britt Holm
Foto: Maj-Britt Holm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stor glæde: Vindekilde og Søsum ud af Råstofplan 2020

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor glæde: Vindekilde og Søsum ud af Råstofplan 2020
Egedal - 16. september 2021 kl. 10:43

Region Hovedstadens forretningsudvalg anbefaler nu regionsrådet en ny råstofplan uden Vindekilde graveområde og Søsum interesseområde. Det glæder Egedal Kommune, hvor politikere har påpeget usikkerhed i forhold til blandt andet borgernes sundhed.

I en pressemeddelelse konstaterer borgmester, Karsten Søndergaard (V), at det er en meget god nyhed for både borgerne og naturen i Egedal Kommune.

- Der ville være store trafikale udfordringer ved at tage Vindekilde og Søsum med i råstofplanen. Meget af kommunens natur ville blive skæmmet, men vigtigst af alt, så har der været stor usikkerhed om borgernes sundhed i forbindelse med graveriet. Det er ikke smukt at bo med en grusgrav som nabo - og det er ikke rart, at ens daglige trafikale forbindelser belastes af tung trafik. Men vi har været meget bekymrede for, hvad støvpartiklerne fra en grusgrav, kunne betyde for borgernes sundhed. Derfor er vi glade for at regionen har undersøgt de helbredsmæssige konsekvenser ved støv fra grusgravene. Nu håber jeg bare at regionen holder fast i deres prioritering denne gang, siger han i pressemeddelelsen.

Formand for Planudvalget Ib Sørensen (S) glæder sig også.

- Først skulle der graves, så skulle der ikke, så skulle der igen og endelig er det nu igen blevet taget ud af råstofplanen. Jeg synes, det vidner om, at det aldrig skulle have været en del af råstofplanen i første omgang. I Egedal kommune vil vi rigtig gerne udvikle. Med til udvikling hører nybyggeri og ikke mindst en ny motorvej til Frederikssund. Frederikssundsmotorvejen kræver byggematerialer, hvoraf flere skal komme fra de råstoffer, vi har i mulden der, hvor motorvejen skal løbe. Blandt andet i Egedal Kommune. Vi anerkender selvfølgelig behovet for at grave nye råstoffer op, og bidrager også i stort omfang. Men den usikkerhed der har været forbundet med Vindekilde og Søsum har været for stor, mener han.

Formand for Teknik- og Miljøudvalget Bo Vesth (V) håber, at det nu er lykkedes at få alle parter overbevist om, at det ikke er en god ide at grave i Vindekilde og Søsum.

- Det ville have haft store konsekvenser for kommunens natur, hvis tung trafik skulle køre på landsbyvejene. Vejene der går igennem bysamfundene er smalle med skarpe sving og mange bakker. Den øgede mængde tung trafik ville uundgåeligt have haft store negative konsekvenser for Egedal Kommune som helhed og påvirke både landskab, dyreliv, og ikke mindst de borgere, som bor langs med vejene, mener han.

Rejser du til udlandet i år?