13. juni 2021
Claus Clausen mener, at fortidens stendysser markerer astronomiske fænomener. Her er han på Hørgen i Hareskoven, der holder retning med stenalderjævndøgnet. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Claus Clausen mener, at fortidens stendysser markerer astronomiske fænomener. Her er han på Hørgen i Hareskoven, der holder retning med stenalderjævndøgnet. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Stenalderfolk lagde sten for måneformørkelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Stenalderfolk lagde sten for måneformørkelser
Egedal - 14. maj 2021 kl. 05:56
Af Annemette Ross Jensen

Selv om de mennesker, der levede i stenalderen, hverken havde kompas eller andre måleapparater, så havde de på deres egen måde styr på astronomiske fænomener som fuldmåne og måneformørkelser. Det mener Claus Clausen, der efter eget udsagn er den eneste i Danmark med en ph.d. i astrofysik og kulturel astronomi.

Gennem cirka 20 år har han studeret de op til 5500 år gamle langdysser og jættestuer af store sten - også kaldet megalitter - og fundet sammenhæng imellem dem og blandt andet måneformørkelser.

Allerede som barn samlede lille Claus på sten, og hans forældre tog ham med rundt og viste ham jættestuer. Da han blev lidt ældre, måtte steninteressen vige for astronomi og raketter, indtil han en dag i 1996 kom til at tale med arkæolog og museumsinspektør Flemming Kaul på Nationalmuseet. Han sporede ham ind på kombinationen af megalitter og astronomi til et speciale, der var færdigt i 2003.

- Han sagde, at hvis jeg ville lave noget med stenalderen, var det en god ide at måle placeringen af megalitter, fortæller Claus, og som sagt så gjort.

- Jeg har målt 200 jættestuer, og nu er jeg begyndt på langdysserne, fortæller han.

Det interessante er, at stensætningerne er sat i nogle foretrukne retninger mellem øst og syd, og rent statistisk har længderetningerne vist sig at have sammenhæng med bestemte astronomiske fænomener.

- Der var bingo ved en fuldmåneopgang før en måneformørkelse, siger Claus med adresse til et fænomen, der indtræffer to gange om året.

Desuden kan han se en sammenhæng med retningerne af stendysserne i forhold til fuldmånens og solens opgangspunkt i horisonten ved det, der kaldes stenalder-jævndøgn.

- Det er der, hvor solopgang og måneopgang bytter plads i horisonten, forklarer han.

Forskeren er ved at danne sig et overblik over megalitterne i hele det gamle Frederiksborg Amt. De ligger i flere hovedlinjer gennem Hillerød, Allerød og Furesø til Egedal Kommune, hvor der er rigtigt mange.

- Jeg har indtil videre registreret 102, fortæller Claus.

Han har blandt andet besøgt jættestuen Stuehøj i Ølstykke. Den har ifølge Claus indgået i en større samlig megalitter, som ikke eksisterer mere, men gangen peger mod to eksisterende høje fra oldtiden.

Desuden har han downloadet koordinaterne for megalitfund fra en arkæologisk database, så han kan gå ud og lede efter dem.

- Selv om du kender koordinaterne, kan de være svære at finde, så det er en udfordring, der kan sammenlignes lidt med geocaching eller geotracking, siger Claus.

Mange af megalitterne er koncentreret i klynger og i Egedal Kommune er der flere end andre steder.

- Det ser ud som om, der nogle steder er bevaret omkring 50 procent af de oprindelige megalitter i området. Det er en væsentlig større koncentration end de fleste steder i Danmark, hvor man typisk regner med, at 10-15 procent er bevaret.

Ved Ganløse Ore er der ifølge databasen otte langdysser på noget, der ligner en linje lidt sydligt for øst, og sammen med en veninde har Claus været ude at lede efter en af dem. Først kunne de ikke finde den, og det hjalp ikke at spørge nogle af de gående, de mødte.

- Ofte er langdysserne svære at finde, da de ligesom er blevet ét med skoven, og paradoksalt nok stod jeg lige ved siden af den, jeg ledte efter, da vi var ved at opgive projektet, fortæller han.

Den, han fandt, ligger i retningen 93 grader regnet fra geografisk nord, og det er netop retningen for stenalder-jævndøgnet den 21. september i år.

Andre retningsgrader knytter sig til andre fuldmåneopgange eller måneformørkelser, og Claus kunne godt tænke sig at få målt på endnu flere af de over 100 megalitter i Egedal Kommune.

- Jeg har indtil videre kun retninger på cirka 10 procent, siger han.

Og da de er så svære at finde, håber han, at nogle af kommunens borgere kunne være interesserede i at hjælpe med gå på jagt efter megalitter i området, og måle længderetningen på dem med et kompas.

- Jeg vil gerne have retningen på alle de otte eksisterende langdysser ved Ganløse Ore, for de vender garanteret ikke alle sammen den samme vej, siger han.

Samtidig håber han, at det kan vække borgernes interesse for at lægge mærke til de gamle stendysser, som formentlig har været brugt af vores forfædre til at registrere de astronomiske fænomener og måske bruge dem i forskellige ritualer.

- Jeg vil gerne gøre opmærksom på, at vi har en fuldstændig enestående kulturarv, som ikke er kendt, siger Claus, der også selv gør sit for at udbrede kendskabet til de mange megalitter i Nordsjælland.

Den 30. maj klokken 14 har han for eksempel arrangeret en tur med Jonstrup Seniorakademi fra T-krydset ved Fægyden og Skovlystvej i Værløse tæt på Hareskoven, hvor Claus også bor.

Borgere, der gerne vil hjælpe Claus med at finde megalitter, kan kontakte ham på mail. dtn912@alumni.ku.dk.

Hvor langt tror du Danmark når ved EM