17. april 2021
Billede
gallery icon

Se billedserie

facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Startskud til fremtidens fritidsliv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Startskud til fremtidens fritidsliv
Egedal - 04. februar 2021 kl. 10:02
Af Henrik Gregersen

Kvadratmeterne skal udnyttes bedre og af flere.

Sådan lyder ét af udgangspunkterne for den udviklingsplan idræts- kultur- og fritidsfaciliteterne i Egedal Kommune, som Erhvervs- og Kulturudvalget er blevet præsenteret for.

Men et nyt, storstilet idætsanlæg ved Egedal By, der kan samle både faciliteter og brugere fra Stenløse og Ølstykke, er (s)pillet af banen allerde på nuværende tidspunkt..

Det var ellers ét af løsningsforslagene til, hvordan borgerne i Egedal Kommune kunne få opdaterede og optimerede idrætsfaciliteter i fremtiden.

Men hverken brugere eller politikere har været begejstret for dén ide, lyder det fra Charlotte Haagendrup, formand for Erhvervs- og Kulturudvalget.

"Jeg synes, vi kan se nogle eksempler, hvor man har etableret eller forsøgt at etablere en sportsby, der ligger lidt uden for nærområdet. Og Jeg har selv kunnet se, at man risikerer, at det kommer til at virke som et stort øde område meget af tiden. Hvis man ved, hvor lang tid, der går med logistik, så vil det være et problem, hvis man først skal have et barn afsted til det ene, og et par timer efter et barn afsted til noget andet, hvis ikke det ligger i nærområdet," siger hun til Lokalavisen.

Denne model er i oplægget kaldt Fyrtårns-modellen.

Lokale magneter

Lokale magneter
I stedet skal der i store træk fortsat satses på den nuværende model, hvor de tre større byers faciliteter beskrives som 'magneter.'

"Det er vigtigt for mig at sige, at vi som politikere har været tilbageholdende i den indledende fase. Det nytter ikke, at vi sidder 21 personer og bestemmer, hvordan vi gerne vil have idræts- og kulturlivet til at se ud. Derfor har det været vigtigt, at det blev brugernes egne vurderinger og erfaringer, der via interviews og spørgeskemaundersøgelser er blevet retningsgivende. Og det peger entydigt på, at det er vigtigt, at flest muligt kan være aktive, så tæt på hjemmet som muligt. Hvad enten det drejer sig om at gå til spejder, have et mødested eller en løbetur i naturen," siger Charlotte Haagendrup.

Derfor lægges der også op til, at fremtidens idrætsmuligheder skal afspejle udviklingen, hvor flere og flere dyrker såkaldt 'selvorganiseret' idræt i form af løb, cykling eller en anden form for ikke- eller løst organiseret motion.

Samtidig må brugerne af idræts- og kulturfaciliteterne da også indstille sig på, at der kommer til at ske ændringer. Både for at gøre det muligt inden for samme økonomiske ramme som i dag at opdatere faciliteterne - men også for at udnytte de kommunale kvadratmeter bedre.

Ifølge oplægget er der en markant forskel på den udnyttelsesgrad, kommunen kan konstatere, der er på nogle lokaliteter, og hvordan brugerne oplever billedet i hverdagen:

"Det kommer vi til at se på. Og vi kommer ikke uden om, at der er nogle, der vil opleve forandringer, og at det helt naturligt vil give noget rumlen, når man ændrer noget, der har fungeret på en bestemt måde et bestemt sted i mange år. Men det giver ikke mening at have kommunale bygninger med en så lav belægning, som vi nogle steder har. Så det vil nogle steder kræve en kulturændring. For det er klart, at man vil opleve kapacitetsproblemer, hvis alle har den opfattelse, at aktiviteterne skal ligge mellem klokken 16 og 20. Erfaringerne fra eksempelvis fitnesscentre viser jo, at flere og flere eksempelvis træner sent om aftenen, hvis man kan det, er der måske heller ikke noget til hinder for, at man kan mødes i en forening eller idrætsklub uden for prime-time. Det er i hvert fald noget af det, vi skal arbejde videre med," siger Charlotte Haagendrup.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?