17. oktober 2021
Anja Andrup er ny formand for Socialdemokratiet i Egedal.  Foto: Privat
Anja Andrup er ny formand for Socialdemokratiet i Egedal. Foto: Privat
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Socialdemokratiet har fået ny formand

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Socialdemokratiet har fået ny formand
Egedal - 05. marts 2019 kl. 05:23
Af Annemette Ross Jensen

Socialdemokratiet i Egedal Kommune har fået ny formand. Det er Anja Andrup, der har afløst Henrik Bro, som allerede på generalforsamlingen i 2018 meddelte, at han ikke ønskede genvalg i 2019. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Grunden er, at jeg i 2017 blev ansat på Partikontoret og at mit arbejde i flere omgange var sammenfaldende med mit hverv som formand for partiforeningen, begrundede han i sin beretning, hvor han også så tilbage på sine næsten syv år som formand.

- Det har været både turbulent og udfordrende, men også sjovt og lærerigt, og det har været en stor fornøjelse at arbejde sammen med alle de gode og engagerede socialdemokrater i vores forening. Så det er med lidt vemod, at jeg ikke længere skal være formand, sagde Henrik Bro, der dog ikke slutter med sit engagement i partiforeningen og bliver siddende i bestyrelsen.

Anja Andrup er 38 år, gift og har to børn på seks og otte år. Hun er opvokset i Smørum, og har boet andre steder, inden hun i 2008 flyttede til Stenløse i Egedal Kommune. Hun har været medlem af Socialdemokratiet i cirka 10 år og siddet i bestyrelsen i Egerdal ad to omgange, inden hun nu tager springet og bliver formand.

- Det er fordi, jeg tror, jeg kan bidrage med noget viden om, hvordan man kan tale sammen og skabe god dialog mellem bestyrelsen og medlemmerne af partiforeningen og byrådsgruppe. Det handler jo om værdier, og når man som mig er et menneske, der går ind for fællesskab og sammenhold må man gøre en indsats, hvor man kan, og det kan jeg her, siger Anja Andrup.

Hun i øvrigt i familie med Jacob Andrup, der er tidligere SF-byrådsmedlem i Ølstykke og Egedal. Han er hendes farbror.

Læs mere i Frederiksborg Amts Avis tirsdag den 5. marts.

Rejser du til udlandet i år?