17. september 2021
Ulla Bjerring i keramikafdelingens lokale med egen ovn og reoler til at sætte til tørre på. Foto: Allan Nørregaard
gallery icon

Se billedserie

Ulla Bjerring i keramikafdelingens lokale med egen ovn og reoler til at sætte til tørre på. Foto: Allan Nørregaard
Foto: ALLAN NORREGAARD
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Småt men flot i nye lokaler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Småt men flot i nye lokaler
Egedal - 12. september 2021 kl. 05:07
Af Annemette Ross Jensen

- Det er lidt småt, men det er flot.

Sådan siger formanden for Kunstner-Kælderen Ulla Bjerring om foreningens nye lokaler i Stenløse Kulturhus. Her er foreningens tre aktiviteter med maling, glas og keramik netop flyttet ind, mens grafikafdelingen tidligere på året rykkede sine maskiner til lokaler i kælderen under Lærkeskolen få hundrede meter derfra.

Siden 1999 har foreningen haft til huse i et tidligere beskyttelsesrum i kælderen under Toftehøjskolen, men det er slut nu, hvor skolen er lukket og skal sælges og laves om til boliger. Og Kunstner-Kælderen er glad for at være kommet op i stueplan i Stenløse Kulturhus - ganske tæt på rådhussalen, hvor 12 medlemmer netop har udstillet nogle af deres værker, og mange mennesker har været forbi for at kigge og købe.

- Sammenlagt har vi fået meget mindre plads - måske halvdelen af det, vi havde, men vi er meget tilfredse, siger Ulla Bjerring, der synes, kommunen har været meget behjælpelig med at finde andre egnede lokaler til foreningens aktiviteter.

- Mange er misundelige på os, fordi vi får lov til at være her, siger hun.

Foreningen bor bag tre døre med nyistandsatte lokaler, og keramikafdelingen kan for eksempel glæde sig over at have fået deres eget ovnrum ved siden af et andet lokale, hvor de kan mødes og sidde 10-12 stykker omkring bordet og arbejde samtidig, som de gør cirka en gang om ugen.

Glasmagerne har også deres eget lokale med egen ovn, mens malerne må presse sig lidt sammen i deres nye lokale.

- Men mange sidder også og maler derhjemme, konstaterer formanden. Hun synes lokalerne er fint istandsat, og når der kommer nye døre, så får foreningen sine egne nøgler, så medlemmerne kan være sikre på, at deres sommetider ret kostbare ting kan få lov at stå i fred og sikkerhed.

- Det er fantastisk. Vi har ikke noget at klage over, siger Ulla Bjerring.

Hun oplyser, at Kunstner-Kælderen har omkring 40 medlemmer, og flytningen har også skabt interesse for at blive medlem af foreningen.

- Vi har fået en masse interesse på glas og keramik, siger hun, men foreløbig nøjes foreningen med at skrive interesserede på en liste for at se, hvordan det fungerer med de nuværende medlemmer på den mere begrænsede plads.

- Vi skal lige se, hvordan og hvorledes det kommer til at virke, siger formanden. Men med de nye lokaler og beliggenheden i stueplan tæt på offentlig transport i stueplan, så er hun sikker på, at der er grobund for flere medlemmer, og det vil foreningen også gerne have.

- Det kunne vi helt sikkert godt tænke os, siger hun.

Kunstner-Kælderen føler sig også fantastisk godt modtaget af kulturhuskoordinator Anders Greis og andre aktører i Stenløse Kulturhus.

- Vi har lavet et samarbejde med Ung Egedal om et kursus i keramik, der allerede nu kan ses på Ung Egedals hjemmeside, siger Ulla. Hun bebuder, at et malehold også er på vej, og Egedal Musik- og Kulturskole har også vist interesse for et samarbejde.

- Vi er blevet mere kendte og vil også gerne udvide fællesskabet, så det tegner til at blive en helt ny forening, som er meget mere synlig og aktiv, siger Ulla Bjerring.

ross

Synes du, at kommunen er der for dig?