6. august 2021
Henriette Thirup-Bielefeldt (i midten) er én af initiativtagerne til Egedals Affalshelte, der allerede har været på gaden for at samle affald. Privatfoto
Henriette Thirup-Bielefeldt (i midten) er én af initiativtagerne til Egedals Affalshelte, der allerede har været på gaden for at samle affald. Privatfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Slut med affald i naturen: Affaldshelte skal gøre en forskel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Slut med affald i naturen: Affaldshelte skal gøre en forskel

Glasskår på stier, pizzabakker i græsset og mundbind i hække. Det flyder med affald i Egedal, og nu har byrådsmedlem Henriette Thirup-Bielefeldt taget sagen i egen hånd

Egedal - 18. juni 2021 kl. 09:58
Af Kenneth Tanzer

Naturen er smuk i Egedal Kommune, men vi gør ikke meget for at passe på den.

Flere steder flyder det med affald - det gælder alt lige fra plastikposer og pizzabakker til cigaretskodder og brugte mundbind, som bare er smidt på jorden i stedet for den nærmeste skraldespand.

"Det er trist, at vores fantastiske natur bliver skæmmet og ødelagt af efterladt affald. Det er desværre et stigende problem," siger det socialdemokratiske byrådsmedlem, Henriette Thirup-Bielefeldt.

Nu har hun og en gruppe borgere taget sagen i egen hånd og stiftet gruppen "Egedals Affaldshelte", som kort og godt går til kamp mod affaldet i kommunen.

"Inspireret af Halsnæs Affaldshelte har vi taget initiativ til "Egedals affaldshelte". Det er et fællesskab, hvor vi får en masse frisk luft samtidig med at vi hjælper med at holde vores smukke natur fri for affald," siger Henriette Thirup-Bielefeldt, som håber, at gruppens færden i bybilledet vil få folk til at tænke sig om en ekstra gang, inden de smider deres affald på stien, i græsset eller i hækken.

"Vi vil gerne statuere et godt eksempel ved at borgerne kan se os i bybilledet, så man putter sit affald i lommen eller finder den nærmeste skraldespand," siger Henriette Thirup-Bielefeldt til Lokalavisen.

Kan ikke klare det alene

Hun er dog klar over, at indsatsen kræver mange hænder.

"Vi kan ikke klare det alene, og vi har brug for al den hjælp, som vi kan få - både i form af flere helte i hele kommunen, men også i form af sponsorater til udstyr," siger hun.

På søndag den 20. juni fra klokken 10.00 til 11.00 arrangerer gruppen et event på parkeringspladsen ved Bækkegårdsskolen i Ølstykke, hvor man kan komme og hilse på gruppen og selv blive en lokal "affaldshelt".

"Det handler om at gøre opmærksom på os selv, så vi kan få endnu flere med på vognen. Det er mit indtryk, at rigtig mange er klar til at kæmpe for naturen," siger Henriette Thirup-Bielefeldt.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?